23948sdkhjf

Stor dansk interesse for at genopbygge Ukraine

For anden gang afholdes messen og konferencen Rebuild Ukraine med stor dansk deltagelse

525 virksomheder deltager i disse dage i den store messe og konference Rebuild Ukraine, der foregår i Warszawa. Blandt deltagerne er 40 danske virksomheder. 

- Hvor vi sidst var overrepræsenteret på Rebuild Ukraine i forhold til vores størrelse, så har flere lande fået øjnene op for at genopbygningen er begyndt. Det er positivt at se en betydelig interesse fra vores nabolande, der i vid udstrækning også arbejder på at stille risikovillig kapital og garantier til rådighed, siger international direktør i DI, Thomas Bustrup, i en pressemeddelelse. 

Her fremgår det, at Finland har 50 virksomheder med på messen, Sverige op mod 40, mens Norge er repræsenteret med godt to håndfulde.

Den danske del af Rebuild Ukraine er arrangeret af Dansk Industri, Danish Board of District Heating, den danske ambassade i Kiev og støttet af Trade Council under Udenrigsministeriet. 

Ifølge Thomas Bustrup kigges der i retning mod at modernisere og effektivisere Ukraine i en grøn genopbygning. Det er den "vision", danske virksomheder byder ind på – og som Ukraine byder velkommen, lyder det.

- Når jeg møder vores medlemmer rundt om i landet, ser jeg virksomheder, der er meget opmærksomme på de muligheder, som Ukraine tilbyder. Ikke mindst fordi Ukraine, der er ved at rykke ind som EU-ansøgerland, har en ambition om at genopbygge grønt og bedre. Her har danske virksomheder, der er i stand til at sy grønne løsninger sammen inden for basal infrastruktur, en stor fordel, siger Thomas Bustrup.

Det er den anden gang, virksomheder fra hele verden indbydes til messe med genopbygningen af Ukraine som tema. Første gang var i januar 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11