23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Entreprenørkæmpe oplever "markant fremgang" i Danmark

Mens omsætningen vokser med høj fart i MT Højgaard, er indtjeningen belastet af et stort minus i den internationale forretning

Entreprenørkæmpen MT Højgaard melder om "markant fremgang" i den danske kerneforretning.

Det sker i forbindelse med det nye kvartalsregnskab, som MT Højgaard har offentliggjort fredag morgen.

Koncernens omsætning steg således med 23 pct. til ca. 7,5 mia. kr. i årets første ni måneder, fremgår det af regnskabsmeddelelsen.

- Vores danske kerneforretning fortsætter de gode takter med tocifret vækst i omsætning og indtjening, selv om markedsvilkårene som ventet er mere udfordrende. Ordrebeholdningen er solid, og vi leverer på vores strategiske prioriteter, udtaler adm. direktør Henrik Mielke i en forberedt kommentar.

Underskud i international forretning

Indtjeningen i MT Højgaard er dog udfordret af et underskud i entreprenørkoncernens internationale forretning. Her lød periodens underskud på 185 mio. kr.

Samlet set landede MT Højgaard-koncernens driftsresultat før særlige poster på 95 mio. kr. i årets første ni måneder.

MT Højgaard har for nylig sat de sidste dele af den internationale forretning til salg.

- Med det planlagte salg af de sidste internationale aktiviteter i Nordatlanten bringer vi os i en situation, hvor vi kan bruge alle kræfter på at videreudvikle den danske kerneforretning, lyder det i kommentaren fra koncernchefen.

Fastholder forventninger

MT Højgaard holder fast i de forventninger, som koncernen meldte ud den 27. oktober i år.

Omsætningen ventes således at lande i niveauet 9,5-10,0 mia. kr., mens driftsresultatet ifølge forventningerne kommer til at lande i omegnen af 400 mio. kr.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.578|instance-web01