23948sdkhjf

Skab det ideelle indeklima i skolerne med fugtkontrol

Det er efterhånden flere gange påvist, at indeklimaet i skoler er af afgørende betydning for elevers trivsel og præstationer. Men i jagten på energieffektivitet og reduceret CO2-indhold er der imidlertid et element, der længe er blevet overset: vigtigheden af en korrekt relativ luftfugtighed.

De seneste mange års moderne byggeri og renoveringer har ført til tætte bygninger med god isolering og effektiv ventilation, men det har desværre i mange tilfælde skabt et nyt problem: indeklimaer med for tør luft. Nu er der igen sat fokus på indeklimaet i landets skoler, og flere studier viser, at luftfugtigheden spiller en vigtig rolle.

Realdania har bl.a. flere gange iværksat kampagner på baggrund af omfattende dokumentation, der viser en direkte sammenhæng mellem indeklima, indlæring og sundhed i
skolerne. Undersøgelserne varierer, når det kommer til effekten, men de kommer frem til samme konklusion: Et dårligt indeklima betyder mindre indlæring og flere sygedage blandt børn og voksne (Clausen et al., 2011, 2016, Fisk et al., 2017, Jensen et al., 2016, Barrett
et al., 2015, Park et al., 2017).

Carsten Brostrup, salgsdirektør hos Condair, håber, at disse opdagelser gør, at skoler og kontorer f.eks. vil have den relative luftfugtighed in mente, når de skal sikre et godt indeklima. Især i de kolde vintermåneder, hvor vi opvarmer bygningerne og øger ventilationen. Det kan nemlig resultere i tør luft og en for lav luftfugtighed, hvilket øger risikoen for sygdom, da det lettere muliggør spredning af virus. Flere undersøgelser har til gengæld vist, at en relativ luftfugtighed mellem 40-60 procent reducerer smitterisikoen mellem mennesker.

Mere fokus på fugtkontrol, trivsel og godt helbred

Den stigende opmærksomhed på indeklimaet i skoler og bygninger har ført til en mere nuanceret tilgang til at løse problemet med for tør luft. Historisk set har frygt for skimmelsvamp og manglende viden om korrekt befugtning af luften bremset fremskridt på dette område. Mange har været tilbageholdende med at implementere løsninger, da de frygtede, at det ville give næring til skimmelsvamp og andre problemer med indeklimaet.

Men der er sket positive ændringer. I 2022 blev Bygningsreglementet revideret for at imødekomme behovet for korrekt befugtning. Nu tillader reglementet befugtning, så længe hygiejnestandarder overholdes. Det er et afgørende skridt fremad, da det skaber muligheder
for at forbedre indeklimaet i bl.a. skoler uden at kompromittere sundheden.

Denne ændring i bygningsreglementet sender et vigtigt budskab: Det er nu nemmere
at opnå et sundt indeklima med befugtning på en sikker og hygiejnisk måde.

Der er ikke mange produktionsvirksomheder, museer eller hospitaler med dyrt apparatur
eller historiske værker, der ikke har tjek på luftfugtigheden, for den påvirker maskiners funktion, drift og nøjagtighed og kunstværkers holdbarhed. Til gengæld bliver menneskers velvære og koncentration ikke tillagt et lige så stort fokus. Det er ærgerligt, mener Carsten Brostrup, da luftfugtighed også har indflydelse på elever og medarbejdere.

Condair arbejder på at udbrede viden om betydningen af luftfugtighed, når det kommer til et sundt indeklima. Målet er at gøre be- og affugtning til en naturlig del af bygningsdrift på linje med ventilation. Selvom det kan indebære ekstra omkostninger nu og her, er gevinsten på
den lange bane klar: forbedret arbejdseffektivitet, øget produktivitet og mindre sygefravær.

”Det er på tide, at vi tager ved lære af de seneste års undersøgelser og studier om indeklimaet og prioriterer menneskers trivsel og velvære lige så højt som maskiners funktion og nøjagtighed,” afslutter han.

CONDAIR

Condair producerer og sælger markedets mest avancerede systemer og anlæg til regulering af luftfugtigheden. Deres kunder inkluderer virksomheder som Danfoss, Novo Nordisk, LEGO, Siemens, IKEA og institutioner som ARoS og Arken.

Besøg www.condair.dk for mere information om deres arbejde med at forbedre indeklimaet og luftfugtigheden i bygninger og skoler.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11