- Vi kunne næsten lige så godt fjerne det hele og begynde forfra.
Håndværkeren står under et stykke bindingsværk anno 1540, der er ved at blive til bindingsværk årgang 2023.
Rundt omkring står støttepiller, der nærmest løfter taget af det 500 år gamle gods. Det er helt grundlæggende arbejde han og kollegaen er i gang med. Noget der sidst blev gjort for godt 20 generationer siden.