Virksomhedsejer står frem: Supersygehus-bygger skylder os millionbeløb
Virksomheden Kayser & Thorsen er en af de danske underleverandører, som den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher skylder penge. - Det er uacceptabelt, hvordan vi bliver behandlet, lyder det
De skylder ham et millionbeløb, og der er trods flere måneders forsøg med alt fra dialog til brug af et inkassofirma intet sket. Nu har han fået nok.
- Vi kommer aldrig nogensinde til at arbejde derinde igen.
Budskabet er ikke til at tage fejl af, og det er frustrationerne heller ikke hos Jacob Kayser Elkjær, der er direktør og medejer af anlægsentreprenørvirksomheden Kayser & Thorsen.