Det offentlige skal stille højere krav til byggebranchen, mener dagens debattører.  Foto: Magnus Møller

Hvis du arbejder i bygge- og anlægsbranchen, så er du måske en anelse træt af at høre os selv gentage de samme tal igen og igen. Nemlig, at bygninger alene står for ca. 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning og 40 pct. af Danmarks energiforbrug. Dertil kommer, at byggeriet står for ca. 31 pct. af det samlede materialeforbrug og ca. 35 pct. af alt affald, Danmark producerer.

Det sender vores branche helt i top, når det handler om brancher, der forbruger af jordens ressourcer og udleder CO2. Alligevel hører vi langt mere om landbruget, fødevarer, bilerne, fly- og modeindustrien. Og som eksempel er det ærlig talt lidt underligt, at der er mere fokus på en flyindustri, som står for (man får lyst til at sige sølle) 4 pct. af den samlede CO2-udledning.

Man fristes til at spørge, hvorfor vores branche er så utrolig uinteressant – særligt fordi tiltag som investeringer i forskning og innovation har potentialet til at give et væsentligt bidrag til Danmarks forpligtigelser i forhold til klimaet.

De varme fakta

Det er et faktum, at byggebranchen er tæt på overset, når det kommer til den grønne omstilling. Groft sagt er de danske C02-krav til byggebranchen tæt på ligegyldige. Kravet er nemlig ca. 20 pct. højere end, hvad branchen udleder i gennemsnit i dag. Sammenligner vi det med Parisaftalen, så skal vi reducere byggeriets klimaaftryk med 96 pct. inden for 13 år.

Foruden det massive klimaaftryk med de førnævnte tal, som vi kender til hudløshed, så er der potentielt også mange penge, som kan flyttes mod mere bæredygtige løsninger.

I byggeriet er vi landets fjerdestørste branche med en samlet omsætning på omkring 290–328 mia. kr. Derudover er ca. 5.000 mia. kr., eller, hvad der svarer til 80 pct. af vores nationale formue, placeret i fysiske bygninger og anlæg. Alene det offentlige og almene køber for ca. 50 mia. kr. årligt, så hvis de alene fik en grønnere indkøbspolitik, ville det have stor indvirkning på byggebranchen. Ellers et fint sted at starte, hvis vi selv skal sige det.

Ser vi lidt fremad, må vi huske på, at det kræver bygge- og anlægsaktivitet og materialer at lave grøn omstilling, dvs. bygge power2x anlæg, CCUS-anlæg, energiø, vindmøllefundament­er og at beskytte eksisterende bygninger og anlægskonstruktioner fra det vand, som vi oplever mere af på grund af klimaforandringer.

Vi taler altså om massive investeringer hvert eneste år, og hvis vi øremærker bare en smule af dem til projekter med bæredygtighed i fokus, så kan vi gøre en kæmpe forskel. Både i økonomiske investeringer, men i særdeleshed i klimaregnskabet og den grønne omstilling.

Ovenikøbet er det tidligere estimeret i Klimapartnerskabsrapporten, at branchen med investeringer i området, vil kunne bidrage med en besparelse på 5.800.000 ton CO2 per år – og det er bestemt også værd at tage med!

Men der er desværre ikke så mange, som taler om det uden for byggebranchen.

Politisk fokus

Så, det store spørgsmål er jo, hvorfor vi ikke hører mere om byggeri, når det kommer til CO2-udledning og Danmarks grønne omstilling?

Ja, hvorfor egentlig ikke? Vi, forfatterne til denne kronik, forstår det faktisk heller ikke - for modsat mange andre brancher, så har byggebranchen i mange år efterlyst et større klimafokus fra skiftende regeringer og myndigheder.

Her er det vigtigt at nævne, at vi i byggebranchen er temmelig reguleret af det offentlige, og derfor er det meget vigtigt, hvilke krav der stilles via Bygningsreglementet og lignende. Samtidig er det offentlige – stat, region og kommuner - Danmarks største bygherre med skoler, hospitaler, kommunekontorer, børnehaver og store infrastrukturprojekter så som Femern Bælt-forbindelse, Lynetteholmen og Energiøerne. Det gør altså en kæmpe forskel, når det offentlige stiller krav til byggebranchen, og hvad det offentlige selv indkøber af grønne løsninger. Endeligt vil der med investeringer i forskning og innovation kunne udvikles teknologier og løsninger, der kan være med til at høste det store potentiale, der er for besparelser.

Desværre oplever vi, at fokus lander på andre brancher, hvor klimaeffekten er markant lavere. Årsagerne til dette er ikke afgørende for denne kronik, og det er naturligvis rigtig godt, at andre brancher arbejder med bæredygtighed. Bevares. Budskabet i kronikken skal dog stå helt klart;

Der skal et markant større fokus på byggeriets grønne omstilling, hvis Danmark og verden skal i mål med den grønne omstilling! Det kræver både strammere krav til hele branchen, en grønnere indkøbspolitik og ikke mindst en ambitiøs investeringsstrategi i forskning og udvikling af grønne alternativer for et mere bæredygtigt byggeri.

”Top of mind”

Vi kan lige så godt være helt tydelige med målet for kronikken. Det er nødvendigt, og tiden løber ud.

Vi ønsker, at Danmarks politikere, embedsmænd, erhvervsledere og borgere prioriterer og investerer i bæredygtigt byggeri. Det skal i ”top of mind”! Tidligere har fokus være isoleret i søjler inden for transport, energi og landbrug, men nu skal byer og byggeri ind på lystavlen, hvis vi skal nå vores klimamål.

Med andre ord – vi vil ”tales om”, og vi vil tænkes ind og bidrage langt mere end vi gør i dag, til den grønne omstilling. For vi kan nemlig godt gøre det bedre – men der skal være incitamenter, der skal øremærkes forskning- og innovationsmidler, og der skal stilles krav til os – kun på den måde kommer vi fra de få ildsjæle til den brændende platform, hvor vi alle løber i samme retning.