23948sdkhjf

HHM indgår aftale til en halv milliard

Entreprenøren forventer, at samarbejdet med Pensiondanmark vil give opgaver for yderligere 150 mio. kr.

De forberedende arbejder har været i gang siden februar, og nu kan byggeriet af det første kvarter i Coop Byen i Albertslund, også kaldet Virkelund, gå i gang.

HHM og Pensiondanmark har indgået to totalentrepriser for de første 278 boliger i området til en samlet sum på over en halv mia. kr.

Aftalen har været længe undervejs. 

I starten af 2022 indgik Pensiondanmark og HHM en samarbejdsaftale efter en udbudsrunde, men på grund af stigende materialepriser og generel usikkerhed på markedet har processen med at indgå totalentrepriserne taget længere tid end forventet.

- Vi har et robust samarbejde, som begge parter har investeret i, og det er helt afgørende i tider som disse. HHM’s store egenproduktion indenfor blandt andet jord, kloak, beton og murer og deres høje faglige niveau bliver en gevinst for byggeriet, udtaler Marius Møller, ejendomsdirektør i Pensiondanmark, i en pressemeddelelse.

Virkelund i Albertslund

Virkelund i Albertslund, også kaldet Coop Byen, bliver et bykvarter med cirka 330 svanemærkede boliger og plads til cirka 1.000 beboere. Virkelunds samlede areal er cirka 45.000 kvm.

I midten af kvarteret bliver der anlagt en bypark. Dertil kommer nyttehaver, opholdsarealer og stiforbindelser til Albertslunds bymidte, skoler og station. Desuden etableres bilfri veje, en lokal daginstitution og i kvarteret og legepladser i forlængelse af boligerne.

Den første karré forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2025.

Virkelund får tre forskellige typer boliger. Mindre boliger til singler og nystartede familier, større, fællesskabsorienterede boliger til familier, herunder rækkehuse, samt et boligfællesskab for alle over 50 år uden hjemmeboende børn.

Bebyggelserne i Virkelund er tegnet af forskellige arkitekter for at skabe en varieret arkitektur i området

Holdet bag:

• Ejer og udvikler: Coop Byen Vest P/S ejet af Pensiondanmark

• Totalentreprenør: HHM

• Arkitekter: Henning Larsen Architects, Arkitema Architects, AART, ONV og Holscher Nordberg Arkitekter

• Landskabsarkitekt: Thing Brandt Landskab

• Ingeniør: Cowi, Moe – Artelia Group

• DGNB-auditor for bydelscerJficering: Rambøll

• DGNB-auditor for bygningscerJficering: Moe – Artelia Group

Kilde: HHM

Det første kvarter i Coop Byen består af i alt tre boligbebyggelser med lejligheder, rækkehuse og et boligfællesskab for alle over 50 år. Det er også planen at bygge et fælleshus, et parkeringshus, en lokal daginstitution og en bypark. I sin helhed skal Virkelund have cirka 330 svanemærkede boliger og plads til cirka 1.000 beboere.

Både området og de enkelte bebyggelser skal DGNB-certificeres som guld, og bebyggelserne skal også svanemærkes.

Udover aftalen på over en halv mia. kr. skal der i den kommende tid indgås aftaler for den tredje bebyggelse, som er boligfællesskabet samt terræn. Parterne forventer derfor at indgå aftaler for yderligere 150 mio. kr.

Coop Byens første bykvarter opføres af projektselskabet Coop Byen Vest P/S, der ejes af Pensiondanmark.

Den første karré forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141