Figur 1: Diagram over proces- og beregningsværktøjer udviklet af BygherrePartner. BygherrePartners kernefokus er at anvende værdiskabende værktøjer fra byggeprojektets start. Med værktøjet ”Bæredygtighedsledelse” som styringsmodul, sikres det, at bygherres ambitioner opretholdes gennem hele byggeriet. Dette giver fuld transparens om projektets status og muliggør løbende justeringer. Foto: BygherrePartner.

”Som en nystartet rådgiver er vores ambition konstant udvikling. Vi har udviklet softwareværktøjer, der muliggør hurtig og præcis rådgivning fra byggeriets tidlige faser. Dette er kritisk for at opnå klimamålene,” udtaler Søren Munck Rasmussen, adm. dir. og medejer i BygherrePartner.

Hvad indebærer en LCA?

En LCA er en beregning af miljøaftrykket fra et enkelt materiale, en konstruktion eller et helt byggeri igennem hele levetiden – fra indvinding af råmaterialer og produktion af materialer, brugsfasen (bygningsdrift og udskift- ninger) til endt levetid samt potentialet for nyttiggørelse og genanvendelse.

”En præcis LCA kræver kvalitetsdata og en ensartet metode, som følger de gældende standarder. Dette sikrer sammenlignelige resultater i branchen,” forklarer Søren Munck Rasmussen.

Historisk set har fokus for bygninger været at reducere energiforbruget, men i dag ved man, at produktionen af byggematerialer medfører et energiforbrug og en signifikant påvirkning af det lokale og globale miljø. Dette kaldes indlejrede udledninger. En bygnings-LCA forsøger at sætte tal på de miljøpåvirkninger, som energi og materialeforbrug i en bygning har over hele bygningens levetid, altså fra indvinding af råmaterialer til materialeproduktion til nedrivning og bortskaffelse af bygningen.

Figur 2: Livscyklusperspektiv i en bygnings-LCA, jf. EN15978

De forskellige faser, som bygninger og materialer gennemgår, kan ses på figur 2, hvor hver ”boble” medfører en klima- eller miljøpåvirkning. En klimapåvirkning henviser til udledning af drivhusgasser. En miljøpåvirkning kan fx dække over forsuring af vandløb eller nedbrydning af ozonlaget. Desuden inklude- res transport af materialer og affaldsmængder. Det er typisk produktionen af materialer, samt energiforbruget til varme, der udgør den stør- ste del af klimapåvirkningerne fra bygninger.

En bygnings miljøaftryk defineres som summen af faserne A, B og C. Potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse (D) udtrykkes særskilt og betragtes som ”uden for projektet”.

I praksis kan det være svært at indsamle den nødvendige viden til at udregne klimapåvirkninger fra alle bygningens livscyklusfa- ser, og på figur 3 kan man se hvilke faser, der typisk medregnes. I mørkegrøn ses faserne A1-A3 og C3-C4, som relaterer sig til produktion og bortskaffelse af byggematerialer. Hertil kommer B4, som medregner udskiftning af byggematerialer, fx udskiftning af vinduer, der sker i løbet af bygningens levetid. Energiforbruget i form af el og varme opgøres under B6. Derudover opgøres potentialet for nyttiggørelse (typisk genbrug og genanvendelse) under modul D, som dog opgøres særskilt udenfor projektet.

Figur 3: De 5 faser i en bygnings-LCA. En bygnings-LCA er opdelt i 5 faser jf. den europæiske standard for udførelse af LCA på bygninger (EN 15978):

1. Produkt (A1-A3)
2. Byggeproces (A4-A5)
3. Brug (B1-B7)
4. Endt levetid (C1-C4)
5. Nyttiggørelse (D)

Det er disse førnævnte faser (A1-A3, B4, B6, C3, C4 og D) der skal medregnes for LCA’er til Bygningsreglementet 2023. Yderligere faser kan medtages i en bygnings-LCA, men kan i praksis være svære at opgøre og er ikke en del af lovkravet indtil videre. BygherrePartner forudser, at flere moduler vil blive inkluderet i fremtidige LCA-beregninger.

Figur 4: Eksempel på hotspot-analyse

”Ydermere er LCA-beregninger usikre af natur; miljødata og antagelser om transportafstande er ofte gennemsnitlige, mængder er baseret på ukomplette 3D-modeller og nogle materialer og materialegrupper udelades helt, f.eks. fuger eller tekniske installationer. For at imødekomme dette og belyse usikkerheden i et LCA-studie, har vi udviklet BygherrePartner Usikkerhedsmatrix, hvor vurderingen af usikkerheder i studiet baserer sig på Pedigree-metoden, der er en simplificeret metode til at udlede usikkerhedsfaktorer fra en kvalitativ vurdering af data.”

LCA: Et essentielt designværktøj

For at mindske miljøaftrykket fra et byggeri, er det helt essentielt at arbejde med hotspot-analyser og variantsammenligninger fra de tidlige designfaser – både på konstruktions-, system- og bygningsniveau (se eksempel figur 4). Denne fremgangsmåde med brug af hhv. hotspotanalyser og variantstudier kan bruges til at gå igennem de mest belastende bygningsdele/ konstruktioner fra bygningen. Igennem en iterativ designproces kan man finde frem til alternative konstruktioner og bygningsdesign, som lever op til de samme tekniske krav som det oprindelige design, men med et reduceret CO2-aftryk.

”Ved at kombinere LCA-resultater med økonomiske overvejelser og tekniske krav kan vi markant reducere klimapåvirkningen,” påpeger Søren Munck Rasmussen.

LCA i præfabrikeret byggeri

Det er også relevant at have fokus på LCA som værdiskabende design- og kommunikations- værktøj i element- og modulbyggeri af flere årsager.

”I element- og modulbyggeri har man 100 pct. kendskab til byggekomponenter samt mængder, og det sikrer præcise og troværdige beregninger. Man har muligheden for at udarbejde dynamiske LCA-modeller, der let kan tilpasses byggeprojekterne, og dermed øge mulighederne endnu mere for at anvende LCA som designparameter allerede i de tidlige designfaser. Man vil kunne påpege forbedringspotentialer i produktionsøjemed, set ud fra et miljømæssigt perspektiv. Og man vil implementere et mindset hos producenten af de præfabrikerede moduler, der understøtter den grønne omstilling,” siger direktøren.

Udvikling og anvendelse af LCA i fremtidens byggerier

Med introduktionen af klimakravene står byg- gebranchen midt i en transformation og LCA må og skal være en hoveddriver i branchen.

”I takt med introduktionen af klimakravene og den forventede skærpelse over de kom- mende år, vil det være helt essentielt, at LCA fremadrettet integreres fra tidlige designfaser. Dette gøres bl.a. ved at indarbejde konkrete LCA-studier i bygherrerådgivningen. Som branche bliver vi nødt til at være mere præcise i vores valg af konstruktioner og materialer, allerede helt tidligt i projekterne,” pointerer Søren Munck Rasmussen.

Ydermere vil der blive stillet øgede krav til miljødata, adgangen til og kvaliteten af disse. Netop derfor har alle aktører i branchen en væsentlig rolle at spille og er derfor at betegne som væsentlige bidragsydere i forhold til at sikre den nødvendige omstilling.

BygherrePartner opfordrer ligeledes til øget samarbejde og vidensdeling mellem virksom- heder og fokus på open source-formater for miljødataudveksling.