23948sdkhjf

Tillid og respekt kan holde tvister fra døren

Tvister og retssager klæber til byggeriet som karamelpapir på fingrene. Et hurtigt blik på byggeriets ”grundlov” – AB, ABT og ABR – viser, at disse regelkomplekser ikke er oplæg til samarbejde, men mere er en krigserklæring fuld af våben, som man kan banke hinanden i hovedet med.

Når der ”går jura” i en byggesag og dagbøderne hagler ned over entreprenørerne, som til gengæld i en lind strøm bombarderer bygherren med regninger på ekstraarbejder, så er byggeprocessen blevet til en krig, hvor det ofte handler om at skubbe rundt på ansvaret. Det kan jo også dårligt være anderledes, når udgangspunktet for samarbejde netop handler om at placere ansvar.

Et samarbejde bør bygge på både respekt og tillid. Ikke blind tillid og ikke ukritisk respekt. Men tillid og respekt med udgangspunkt i faglighed og vilje og evner til at samarbejde professionelt.

Koncernchefen for NCC, Tomas Carlsson, ramte hovedet på sømmet, da han her i avisen forleden fortalte, at samarbejde ikke bare handler om god stemning og hygge, men om, at man også skal være ganske hård ind imellem. Forstået på den måde, at det handler om tidlig dialog og at få skabt tillid mellem parterne. Når man har opbygget den gode relation og tillid, så er det nemlig okay, at man siger til samarbejdspartnerne, herunder bygherren, hvad man rent faktisk mener, der skal gøres, for at man kan lykkes sammen.

Det står der ikke noget om i AB, men det er en god mulighed for at undgå at blive fedtet ind i tvister og retssager.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098