23948sdkhjf

Licitationen mener: Holdninger er gode, men handling er bedre

Det er traditionelt rene, politiske rygmarvsreaktioner der har præget debatten, når regeringer gennem tiden har forelagt finanslovsforslag. Sådan er det også denne gang, hvor både røde, blå og de mere farveløse politikere står i kø for at fortælle, hvor mange penge de vil bruge på blandt andet at løse manglen på arbejdskraft og motivere de unge til i højere grad at tage en håndværksuddannelse.

Netop manglen på arbejdskraft og den svigtende elevtilgang til erhvervsskolerne har været på den politiske dagsorden i flere år. Og selvom der faktisk er brugt en hel del penge på at gøre noget ved problematikken, så har problemet sådan set bare vokset sig større. Der er i hvert fald stadig stor mangel på kvalificeret arbejdskraft og de unge står ikke ligefrem i kø for at få en erhvervsuddannelse.

Efter stor tøven er det dog lykkedes politikerne at åbne op for udenlandsk arbejdskraft. Og det har været uvurderligt for mange danske virksomheder. Men, faktum er altså fortsat, at der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft og at de ung stadig fravælger erhvervsuddannelserne.

Også på regeringens finanslovsforslag er der penge til at styrke erhvervsuddannelserne og tilmed også til at gøre en indsats allerede på folkeskoleniveau for at åbne de unges øjne for en fremtid i et håndværksfag.

De politiske intentioner er der derfor ikke noget at udsætte på. Man kan dog i høj grad tvivle på om politikerne har evnerne til at eksekvere og omsætte milliarderne til at øge arbejdsstyrken. Både her og nu og på sigt. Desværre ender det nok igen med masser af holdninger og færre handlinger.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093