23948sdkhjf

Lendagers redningsplan: Store udlandsopgaver skal rette økonomien op

Ordrebøgerne fyldes støt og roligt hos Lendager Arkitekter efter et udfordrende 2022, hvor aktie-tilbagekøb og nervøse bygherrer har slidt på likviditeten

Lendager Arkitekter ApS arbejder i frontlinjen for realisering af omkostningsneutralt bæredygtigt byggeri med særligt fokus på cirkulær økonomi.

Men det er ikke altid nemt at drive en grøn forretning. 

Når en kop cement stadig er billigere end en kop vand, ligger der fortsat meget arbejde forude. For hvem betaler for, at cementen er så billig? Det gør klimaet Anders Lendager, kreativ direktør

Den københavnske virksomhed har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2022. Og ikke et af de bedste. 

Til gengæld bliver både organisationen internt og ikke mindst opgaver i udlandet dyrket intensivt, og det skal sikre sorte tal fremadrettet. Det langsigtede mål er således at gøre sig markedsledende inden for klimavenligt byggeri og ressourceeffektivitet.

Hvordan det skal ske i praksis, vender vi tilbage til om et øjeblik.

Det vil tage tid, før en samlet byggebranche får bæredygtighed ind under huden. Vi skal indstille os på, at vi ikke længere kan spille det nye boldspil på en gammel fodboldbane Anders Lendager, arkitekt og bæredygtighedsentreprenør, Lendager Group og Lendager Arkitekter ApS

For som markedet ser ud lige nu, er der langt igen, erkender stifter og kreativ direktør Anders Lendager.

- Når en kop cement stadig er billigere end en kop vand, ligger der fortsat meget arbejde forude. For hvem betaler for, at cementen er så billig? Det gør klimaet, men prisen afspejler sig ikke i byggeomkostningerne her og nu, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Ingen vej udenom

Ikke desto mindre fortsætter virksomheden med sit pionerarbejde - der faktisk har stået på i 12 år - med, som han udtrykker det, at ’fravælge rugbrødsarbejde og satse på det bæredygtige’.

- Den sommer vi lige har haft, har endnu en gang gjort det meget klart, at der ikke er nogen vej uden om det bæredygtige, hvis vi skal få styr på klimaforandringerne. Men det går langsomt, fordi regnearkene hos bygherrerne fortæller om forøget økonomisk risiko ved at gå i den bæredygtige retning, siger han.

For Lendager Arkitekter ApS, som gik ud af 2022 med et underskud på 1,6 mio. kr. efter skat og en negativ egenkapital, går vejen mod bedre økonomiske tider blandt andet via udlandet. Især Tyskland, det øvrige Norden og ikke mindst Island, hvor det islandske arkitektfirma S.AP Arkitektar (Studio Arnhildur Palmadottir) i april 2022 blev en del af Lendager Arkitekter.

LENDAGER ARKITEKTER ApS
Regnskabsår 2022
Valuta mio. DKK
Nettoomsætning -
Bruttofortjeneste 20,3
Resultat af primær drift -1,9
Resultat før skat -2
Årets resultat -1,6
Balancestatus 8,1
Egenkapital -0,2
Antal ansatte 38
Kilde: CVR

- Vi er i fuld gang med at etablere kontor i Berlin, og selv om 2022 har kostet på likviditet og soliditet – fordi vi valgte at tilbagekøbe vores aktier i NREP (kapitalfond med blandt andet bæredygtigt byggeri i porteføljen, red.), er jeg fuld af fortrøstning, siger han.

Igen gang i ordrebøgerne

Den optimisme bygger han på et 2023, der indtil videre har været præget af en fornuftig og accelererende opgavetilgang, som han siger til Licitationen.

- Det er klart, at det ikke har været gratis dels at opkøbe i Island og investere i internationalisering i et globalt marked præget af inflation, rentestigninger og stigende materialepriser. Vi har også investeret kraftigt i styrkelse af vores indre linjer med fokus på organisation, professionalisering og interne processer, siger han.

- Dertil kommer, at vi i løbet af især 2022 også har set, at bygherrer har trukket følehornene til sig, siger Anders Lendager, der trods det faktum, at egenkapitalen for Lendager Arkitekter ApS er væk, ser flere lys i markedet.

- Vores for nuværende største projekt, Karstadt Re-Parked i Berlin, i samarbejde med Signa, buldrer derudad, og vi har allerede fået flere tyske projekter i ordrebøgerne som følge af det. Derudover har vi vundet to store projekter i Island; et 165.000 kvm bolig- og butikskompleks i Reykjavik samt et stort projekt for Tesla samme sted, siger Anders Lendager.

Det er bestemt ikke urealistisk, at vi om to år har omkring 100 ansatte Anders Lendager, om Lendager Arkitekter ApS, der i dag har cirka 40 medarbejdere

Også to store danske projekter er på vej, begge på mere end end 20.000 kvm, i Taastrup og på Islands Brygge. De er nu også en del af tegnestuens pipeline.

Globale marked er modstander

- Den eneste modstander, vi sådan set har lige nu, er det globale marked, blandt andet opgavetilgangen i Sverige, hvor det lige nu går trægt, underligt nok mere end et år forsinket i forhold til nedgangen på det danske marked, siger arkitekten, og understreger over for Licitationen, at ’det bestemt ikke er urealistisk, at vi om to år har omkring 100 ansatte’ (mod de 38 pt., red.).

Den sommer, vi lige har haft, har gjort det klart, at der ikke er nogen vej uden om det bæredygtige. Men det går langsomt, fordi regnearkene hos bygherrerne fortæller om forøget økonomisk risiko Anders Lendager, arkitekt og stiftende partner, Lendager Group

Men for at komme i mål kræver det, at man som bygherre, entreprenør og arkitekt og rådgiver er indstillet på at lægge endnu flere timer i det bæredygtige, understreger han.

- Efterspørgslen er der, men det vil tage tid, før en samlet byggebranche får det ind under huden, og ikke lader forsigtighed og kortsigtet profit råde. Vi skal indstille os på, at vi ikke længere kan spille det nye boldspil på en gammel fodboldbane. Og på, at vi ikke kan forbruge os ud af denne krise, men i stedet skal lære at gøre mere med mindre - meget mindre, siger Anders Lendager.

Vejen til bæredygtigt byggeri

Lendager Group med stifter og kreativ direktør Anders Lendager i spidsen, har specialiseret sig i omkostningsneutralt bæredygtigt byggeri, med særligt fokus på cirkulær økonomi.

Virksomheden har et langsigtet mål om at gøre sig markedsledende inden for cirkulær økonomi, genanvendelse og ressourceeffektivitet.

Selskabet arbejder inden for tre hovedområder: Arkitektur og byudvikling, strategi og analyse samt upcycle produktudvikling.

Kilde: Lendager Group & Lendager Arkitekter ApS

- Derfor så jeg også meget gerne, at man får indarbejdet bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi i Bygningsreglement, så det ikke, som nu, spænder ben for de gode kræfter, der vil bæredygtighed, pointerer han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125