23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Genudbud: Tilbud var ”betydeligt højere end ventet”

Jordbundsforholdene får Femern A/S til at ændre i udbud af udsigtsplatform ved Rødbyhavn

I foråret sendte Femern A/S opførslen af en ny udsigtsfacilitet nær den kommende tunnelportal ved Rødbyhavn i udbud.

Fra en ny udsigtsplatform kaldet "Pilen" skal de mange besøgende sikres et overblik over byggepladsen og mulighed for at følge anlægsarbejdet af Femern Bælt-tunnelen.

"Pilen" skal opføres på indvundet land, som stammer fra udgravningen af tunnelrenden i Femern Bælt. Nye geotekniske undersøgelser har vist, at det opgravede materiale har brug for længere tid til at sætte sig, før det er egnet til at bygge på, hvilket giver en tidsmæssig udfordring for projektet – og økonomiske.

Revideret udbud

De fire bud på opgaven, som Femern A/S har modtaget, har vist sig at være betydeligt højere end ventet blandt andet begrundet i jordbundsforholdene. Derfor har Femern A/S besluttet at udarbejde et revideret udbudsmateriale, som udsendes senere på efteråret.

- Byggeriet af en udsigtsplatform i området er fortsat en høj prioritet for os. Vi mærker tydeligt en stor og stigende interesse for projektet, hvilket blandt andet er kommet til udtryk i besøgsrekord i vores udstilling i Rødbyhavn denne sommer, siger Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef i Femern A/S, i en pressemeddelelse.

Da udsigtsfaciliteterne blev sendt i udbud i foråret var planen, at "Pilen" kunne åbne for besøgende i starten af 2024. Nu forventes byggeriet at begynde i 2024 og stå færdig senest i begyndelsen af 2025.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111|instance-web01