23948sdkhjf

Konkurser falder i byggeriet, men stiger generelt

I juli måtte 47 aktive virksomheder i bygge- og anlægsbranchen kaste håndklædet i ringen

Det går op og ned. I hvert fald når det handler om konkurser i dansk byggeri.

Ifølge Danmarks Statistik registrerede man i juli måned 47 konkurser. Det er dermed den måned i 2023, hvor der blev registreret næst færrest konkurser. Kun maj har været bedre, hvor 44 virksomheder kastede håndklædet.

Årets første sommermåned juni bød omvendt på 81 konkurser, altså 34 mere end juli måned. Flest konkurser i år faldt i februar måned. Her nåede man 83 konkurser.

-

Konkurser og frygten for en stor bølge har præget byggeriet længe. Med udgangspunkt i blandt andet stigende inflation og høje renter slog branchen tilbage i november negativ rekord, da 93 aktive virksomheder måtte tage konsekvensen og give op. 

Stor bølge udeblevet

Tilbage i februar meldte SMV Danmark, at konkursbølgen slet ikke var slut, men de seneste måneder har dog ikke fået de største alarmklokker til at ringe.

De nye tal for juli måned ligner for eksempel også noget, man kender fra tidligere, hvis man kaster et blik på samme måned de seneste fem år. Sidste år var der eksempelvis kun tre færre konkurser i juli, da 44 aktive bygge-virksomheder drejede nøglen om.

-

Stadig den forkerte vej

Kaster man et blik på det samlede konkurs-billede i Danmark vidner det dog om en vis turbulens.

I juli gik 285 aktive virksomheder konkurs. Det er tre procent flere end måneden før, når der korrigeres for sæsonudsving. I både april og maj faldt antallet af konkurser i aktive virksomheder. 

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, kalder det en skuffelse, at antallet igen er begyndt at stige.

- Det er en stor streg i regningen, at antallet af konkurser igen er begyndt at stige hen over sommeren. Vi havde ellers håbet, at konkursbølgen havde nået en foreløbig top i foråret, skriver han i en kommentar til Ritzau:

- Skuffelsen bliver ikke mindre med tanke på at antallet konkurser praktisk talt ligger omkring de højeste niveauer siden finanskrisen.

I månederne maj, juni og juli var antallet af konkurser 2,6 procent højere end i de tre forgående måneder.

Danmarks Statistik definerer en aktiv virksomhed ved, at den har ansatte og/eller en omsætning på en million kroner eller mere.

Det er særligt kategorierne restauranter og transport, som har det hårdest. Her ligger man 93-94 procent højere i år sammenlignet med 2023 ifølge Danmarks Statistik.

Inden for industri, detailhandel og byggeri ligger antallet mellem 68 og 79 procent højere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094