23948sdkhjf

Investering til 400 millioner: Kolding-entreprenør bag butikscenter i Skive

Første spadestik til butikscenter tages i denne måned

Butikscenteret City Vest i Skive står overfor en større udvidelse med entreprenørvirksomheden Daugaard Pedersen i rollen som udvikler og totalentreprenør.

Projektet omfatter en investering på 350-400 mio. kr. ifølge Skive Kommune, hvor byrådet vedtog lokalplanen for området, der skal huse butikscenteret, før sommer.

Nu i august måned står man så overfor første spadestik, har borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) tidligere udtalt.

- Vi har fra begyndelsen haft store ambitioner for projektet, og vi er bevidste om, hvor stor en forandring dette vil være for byen. Det forpligter at få den tillid og mulighed, og derfor glæder vi os til, at vi hen ad vejen kan åbne mere op for planerne og fortælle, hvilke butikker der er med i projektet, siger Anders Bech Mathiesen, der er projektdirektør i Daugaard Pedersen A/S, i en pressemeddelelse.

Planen, som er politisk vedtaget, giver mulighed for at opføre bebyggelse svarende til cirka 22.000 kvm. Heraf dog højst 600 kvm til dagligvarer. Udover større udvalgsvarebutikker i form af boksbutikker vil der i det nye område blandt andet også kunne etableres caféer og restauranter, funktioner med kultur- og fritidsformål som fitnesscenter, legeland, sportsanlæg og lignende samt tankanlæg og bilvask.

I centeret vil 18-20 nye butikker inden for en overskuelig fremtid kunne åbne i det kommende butikscenter - de første butikker forventes at åbne i slutningen af 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089