23948sdkhjf

Jernbanemuseum sætter halprojekt på skinner

Danmarks Jernbanemuseum opfører stor magasinhal nord for Marslev station

Finansieringen er på plads, og arbejdet går snart i gang. 

Cirka 12 km øst for Odense skal Dansk Jernbanemuseum have opført en magasinhal på omkring 10.000 kvm med over tre spor og tilslutning til jernbanenettet. 

Prisen er godt 50 mio. kr., og pengene kommer dels fra tilskud fra DSB og dels gennem donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens fond på 8,1 mio. kr. 

- Byggeriet af hallen er første skridt på vejen i museets store udviklingsprojekt. Med hallen sikres gode opbevaringsforhold for museets samling af lokomotiver og vogne, der i dag er spredt ud landet over. Samtidig bliver det muligt langt mere dynamisk at understøtte udstillingsvirksomheden på museet i den gamle remisebygning i Odense. Det bliver for eksempel meget nemmere at udskifte genstande, fordi de så vil være meget nærmere på, siger formand for Fonden Danmarks Jernbanemuseum, Mette Rosholm, i en pressemeddelelse.

Odensefirma er valgt

Magasinhallen bygges på en grund nord for Vøjremosegyden i Marslev, der blev erhvervet til formålet i 2020. Den vil rumme cirka 2,1 km spor, og der bliver plads til cirka 150 vogne og lokomotiver. 

Der bliver ikke adgang til hallen for besøgende, men der etableres en balkon med indkig til hallen udefra.

Det er Odense-firmaet Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S, der skal udføre arbejdet. De er tilknyttet projektet som en del af Guldfeldt Gruppen, der er totalentreprenør. Kuben Management er bygherrerådgiver, mens Graa Arkitekter A/S og OJ Rådgivende ingeniører A/S også er tilknyttet som rådgivere.

Magasinhallen forventes at stå færdig til næste sommer, hvorefter arbejdet med færdiggørelse af sporanlæg kan gå i gang. Indflytning forventes afsluttet senest i 2025.

Håbet er i de kommende år at udvide anlægget med værksteder, reservedelslager og et magasin til mindre genstande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132