23948sdkhjf

På to parametre: Arkitektrådgiver vil være Nordens førende

Gottlieb Paludan Architects vokser i takt med tegnestuens store ambitioner. Men det er ikke på kroner og øre, de vil måle sig med konkurrenterne

Kursen er sat mod toppen. I hvert fald i Norden. Gottlieb Paludan Architects har et mål om, at blive den førende arkitektrådgiver indenfor infrastruktur på de her breddegrader.

Ikke nødvendigvis når det handler om kroner og øre. Men førende når det handler om kvalitet og ekspertise.

Holder man sig til det første og konkrete, vender pilene den rigtige vej.

Arkitektvirksomheden, der holder til i København, har nemlig leveret fremgang på både top- og bundlinje. I den netop offentliggjorte årsrapport fremgår det, at arkitektrådgiveren har hævet deres omsætning med ca. ni mio. kr., så den i 2022 endte på 92,2 mio. kr.

Og det er ikke kun på toppen, at Gottlieb Paludan Architects vokser. Resultatet efter skat lød i 2022 på 8,7 mio. kr., hvilket er tre mio. kr. højere end året før.

Det er ifølge adm. direktør, Mette Lyng, tilfredsstillende, og de positive takter skyldes især, at virksomheden har oplevet større aktivitet på markedet.

Derfor går strategien om at blive Nordens førende indenfor infrastruktur også i den rigtige retning:

- Vi synes, at vi kan levere på referencer, kompetencer og viden. Der er stadig nogle, som er større end os, men det er på kvalitet og ekspertise, at vi vil være førende, siger den adm direktør Mette Lyng til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Uforudsigelighed på markedet

Pt. går det altså godt hos Gottlieb Paludan Architects, men fremtiden er jo som bekendt svær at spå om. Ifølge Mette Lyng begynder markedet at blive  mere "forsigtigt" og "uforudsigeligt".

Gottlieb Paludan Architects

Gottlieb Paludan Architects blev grundlagt i København i 1901, og ejes i dag af ingeniør- og designvirksomheden Afry.

Gottlieb Paludan Architects arbejder med at forvandle komplekse udfordringer til bæredygtige, arkitektoniske løsninger inden for vores tre markedsområder Energi, Vand & Industri, Mobilitet & Transport og Erhverv & Administration.

Gottlieb Paludan Architects

I årsrapporten skriver virksomheden, at ordrebeholdningen og pipeline ved indgangen til 2023 har været fornuftig, men på et lavere niveau i forhold til de seneste år.

Især uforudsigeligheden udfordrer arkitektvirksomheden:

- Vi oplever, at udbud bliver annulleret, fordi materialepriserne er for høje. Og det skyldes, at de projekter, som bygherrerne udbyder, ikke kan holde til de prisstigninger, som der er på markedet. Det skaber selvfølgelig en usikkerhed hos os, siger Mette Lyng.

Rådgiver til grøn omstilling

Det urolige marked stopper dog ikke direktøren i at se lyst på fremtiden.

- Vi er rådgiveren til den grønne stilling. Derfor ser jeg også lyst på fremtiden, fordi flere har bæredygtighed og grøn omstilling i deres strategier, siger hun, der forventer samme omsætning i år sammenlignet med 2022.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125