23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Betonvirksomhed får grønt lys til ny fabrik efter flere år

Der er tale om nordvestsjællandske Gammelrand Beton A/S 

Virksomheden Gammelrand Beton fra Svebølle har fået grønt lys til at bygge en ny blokfabrik, der sikrer udvidelse af produktionen af betonelementer.

Det skriver Sjællandske.

Teknik-og miljøudvalget i Kalundborg Kommune har nu godkendt et tillæg til kommuneplanen og formand for udvalget, Jakob Beck Jensen (V), oplyser over for lokalmediet, at der bare mangler en byggeansøgning, og så "kan de gå i gang". 

Planerne om en ny blokfabrik har været længe undervejs. Udfordringen i processen har været, at virksomheden ikke kun ligger i et råstofområde, men også i et naturområde.

Den nye blokfabrik skal bygges tæt på den eksisterende produktion. 

Sjællandske har tidligere beskrevet, at Gammelrand Beton allerede i efteråret 2020 søgte om byggetilladelse til den nye fabrik, og at sagen ved kommunalvalget i 2021 blev brugt som et eksempel på langsommelig kommunal sagsbehandling.

Gammelrand Beton beskæftiger ifølge CVR omkring 70 ansatte og kom i 2022 ud med en bruttofortjeneste på 38,5 mio. kr. og et resultat før skat 19,8 mio. kr.  

BREAKING
{{ article.headline }}
0.09|instance-web02