Når der bygges, renoveres og lægges asfalt på statens regning, får håndværkere på byggepladserne langt fra altid den løn, de har krav på.
I løbet af 2022 har den statslige enhed mod social dumping, Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler, fundet ”begrundet mistanke” om underbetaling i 10 tilfælde på statslige bygge- og anlægsprojekter. Det er sket på baggrund af 38 målrettede sager i løbet af året, viser tal, som Licitationen har fået indsigt i.