23948sdkhjf

Sikkerhed frem for alt

De ca. 55.000 elevatorer i Danmark skal helst virke hver eneste dag, året rundt. Derfor giver det mening at monitorere dem elektronisk, så man kan sætte ind, før et evt. driftsproblem opstår. Det kan Safelines nyudviklede løsning ORION hjælpe med.

De fleste kender nok fornemmelsen af at gå ind i en elevator med en let bekymring – for hvad nu, hvis den sætter sig fast? Heldigvis sker der uhyre sjældent, og med den rette sikkerhedsløsning kan man som bygningsejer minimere problemet til et absolut minimum. Hos Safeline lancerede man i slutningen af marts det nyudviklede system ORION til netop monitorering af elevatorer, og en af de helt store fordele er, at det kan installeres i alle eksisterende elevatorer – uanset producent. “Med det nye system kan man overvåge alle sine elevatorer i en cloud-løsning og opdage evt. uregelmæssigheder før der opstår et problem, der sætter elevatoren ud af drift,” forklarer Claus Helman Honner, der er CEO for den danske afdeling af Safeline. Han har selv været ansvarlig for det store pilotprojekt med fl ere hundrede danske elevatorer, som blev udført over de sidste to år. Erfaringerne herfra har været med til at fintune de nye produkter – software-delen ORION og hardware-delen LYRA. LYRA skal blot have strøm for at den med sine indbyggede sensorer kan afl æse elevatorens sundhedstilstand. Observerer den usædvanlige vibrationer eller måske en stillestående elevator, kommunikerer den automastisk med ORION i skyen, der sender alarmen videre.

Svenskbygget kvalitet
Svenske Safeline har gennem 25 år specialiseret sig i sikkerhedsudstyr til elevatorer og udvikler alle former for elektronik til formålet – lige fra styringsenheder, til displays og ikke mindst nødtelefoner. “Vores grundlægger kommer selv fra elevatorbranchen, og alle vores produkter er skræddersyet til netop elevatorer. Vi tager aldrig blot et generisk produkt og tilpasser – vi udvikler og producerer alt selv på vores fabrik i Stockholm,” siger Claus Helman Honner. Selvom man altså har kunnet bevare produktionen i Europa, er priserne på produkterne konkurrencedygtige, mener direktøren: “Det kan vi blandt andet gøre, fordi vores produkter ikke skal tilpasses forskellige mærker elevatorer. Vi leverer en helt uafhængig løsning, der kan anvendes af alle.”

OM SAFELINE
SafeLine er en svensk virksomhed som udvikler og producerer sikkerhedsudstyr til elevatorer over hele verden. Med mere end 300.000 elevatoralarmer installeret er Safeline den største uafhængige producent af elevatorsikkerhedsprodukter i Europa. Virksomheden har ca. 100 ansatte fordelt på otte europæiske kontorer.
Se mere på www.safeline.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125