23948sdkhjf

Coop indløser opsparing i mursten: Pensionsselskab køber op for milliardbeløb

Med handlen skifter tæt ved 130.000 kvm hænder

Samarbejdet mellem Pensiondanmark og Coop går ind i en ny fase. For den nette sum af 1 mia. kr. overtager pensionsselskabet en række ejendomme og arealer fra økonomiske trængte Coop.

Handlen omfatter byudviklingsprojektet Coop Byen Vest P/S med 378 lejligheder og rækkehuse, som parterne har samarbejdet om siden sommeren 2021, og hvor Pensiondanmark nu får det fulde ejerskab.

Salget omfatter desuden Brøndby Ferskvarecenter, Brødcooperativet i Brøndby, Hasselager Ferskvarecenter og Coops servicekontor i Albertslund. Ejendommene vil fremover blive drevet og udviklet af Pensiondanmark med Coop som lejer.

Samlet er der tale om 96.700 kvm ejendomme og 32.000 kvm udviklingsområde til boliger. 

- Udviklingen af moderne, fleksible og bæredygtighedscertificerede erhvervsejendomme og byområder er en kernekompetence for Pensiondanmark, og derfor er denne aftale med Coop helt oplagt, siger Marius Møller, direktør i Pensiondanmark Ejendomme, i en pressemeddelelse om handlen.

Så meget frasælger Coop til PensionDanmark

  • Ejendomme: Brøndby Ferskvarecenter, Brødcooperativet i Brøndby, Hasselager Ferskvarecenter og Coops servicekontor i Albertslund
  • Samlet areal: 96.700 kvm
  • Udviklingsområde til boliger: Coop Byen Vest P/S. 32.000 kvm
  • Investeringssum: Cirka 1 mia. kr.
  • Antal boliger: 378 lejligheder og rækkehuse.
  • Bæredygtighed: Alle nyopførte boliger certificeres med DGNB Guld og Svanemærket.

Kilde: Coop og PensionDanmark

Indløser opsparing i mursten

Set fra Coop sikrere salgsaftalen finansiering til selskabets strategi om at investere 4 mia. kr. frem mod 2027 i etableringen af Danmarks største supermarkedskæde, Coop, og udbygningen af den hurtigvoksende discountkæde, 365discount.

- Vores opsparing i mursten er vokset med et milliardbeløb gennem de seneste år. Vi bruger en del af den opsparing til at gennemføre denne store transformation, siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop.

Med aftalen får Coop frigivet friværdien i de frasolgte ejendomme, der sammen med en ny finansieringsaftale skal give koncernen den nødvendige kapacitet til at realisere de planlagte investeringer. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kommune vil plante 20.000 træer
Stigende priser koster Femern-forbindelsen milliarder
Nyt grønt åndehul skal holde styr på 15.000 kubikmeter regnvand
Anlægsloft hæves med 800 millioner
Omstridt byggeri: Grønt lys igen på Amager Fælled
Kendt duo kan vinde næste fase af Lynetteholm: - Vi havde gerne set, konkurrencen var større
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141