23948sdkhjf

Building Awards 2023 er skudt i gang

Nu er der åbnet for nomineringerne til Licitationens prisfest i november

For sjette år i træk kårer Licitationen - Byggeriets Dagblad og en række partnere
rollemodellerne i bygge- og anlægsbranchen. Det sker når Building Awards 2023 løber af stablen ved en stor gallaaften torsdag 9. november 2023.

Og der skal selvfølgelig være noget at fejre. Derfor er nu åbnet for nomineringerne - på https://www.licitationen.dk/ba23 - til årets branchefest, hvor der - med tv-vært Cecilie Beck som ny konferencier - vil blive uddelt en række priser inden for blandt andet klimahåndtering, projektudvikling, innovation og bæredygtighed.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at hylde branchen og er super spændt på at se, hvilke bygge- og renoveringsprojekter, der tikker gennem systemet og bliver udvalgt til finalefeltet forud for prisuddelingerne, siger adm. direktør Jesper Hansen hos Nordiske Medier, der udgiver Licitationen.

Stigende kvalitet

Jesper Hansen ser frem til en festdag for branchen, hvis dagsordener og strategier tydeligt afspejler sig i de projekter, der bliver nomineret:

- Bæredygtighed, grøn omstilling og innovativ klimahåndtering er tydelige krav og forudsætninger for at skabe en succesfuld virksomhed - i en branche hvor konkurrencen på netop de parametre er skærpet markant de senere år. Og jeg oplever, at branchen er blevet endnu dygtigere til at honorere de nye krav fra kunderne, siger direktøren for Nordiske Medier.

Hylder fremtidens talenter

Begreber som CO2-reducering, LAR-løsninger og opgør med byggeriets silotænkning vil igen i år få en del  plads ved Building Awards, der får ekstra tyngde og vægt i kraft af det gode samarbejde med ikke mindst Bygherreforeningen og Boligfonden Kuben, mener Jesper Hansen.     

Sidst, men ikke mindst, er Nordiske Medier-direktøren meget spændt på, hvem der vinder Talentprisen, der går til en person under 35 år, hvis faglighed for alvor stikker ud.

- Jeg glæder mig til at se, hvem der får Talentprisen, da den jo hylder fremtiden i branchen og sender et klar signal om optimisme og håb til morgendagens stortalenter i byggebranchen, siger Jesper Hansen.

Building Awards 2023

Nu er der åbent for nomineringer til årets otte priser:

  • Innovationsprisen
  • Talentprisen
  • Procesprisen
  • Bygherreprisen
  • Projektudvikingsprisen
  • Byggeriets Faglærerpris
  • Bæredygtighedsprisen
  • Klimaprisen

Du kan nominere dit projekt eller din kandidat på: licitationen.dk/ba23

Artiklen er en del af temaet Building Awards 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109