23948sdkhjf

Maler vinder opgave på 6.000 lejemål

De næste fire år forventer det store malerfirma at klare tæt ved ved to udflytninger om dagen

Malerfirmaet Viebke & West har indledt 2023 med at kigge ind i en af deres største aftaler til dato. 

Malerfirmaet med base i København har ifølge en pressemeddelelse vundet en fireårig rammeaftale om istandsættelse af de mere end 6.000 lejemål i den nordsjællandske boligforening, Boliggården i Helsingør.

– Boliggården skiller sig dog ud med sit store antal lejemål og den høje volumen af til- og fraflytninger, som gør, at vi bestemt ikke kommer til at kede os, siger Maja Madvig projektleder, som førte an, da Viebke & West rykkede til Helsingør i slutningen af januar for at tage gang i arbejdet med istandsættelsen af de første lejemål.

Boligforeningen Boliggården tæller alt fra ungdoms- og seniorboliger til familieboliger i det centrale Helsingør samt i omegnsbyerne Snekkersten og Hornbæk.

Mere end malerarbejde 

60 lejemål om måneden Viebke & West har dedikeret på den gode side 10 ansatte til den daglige drift af Boliggården. Det tal kan meget vel stige inden for den nærmeste fremtid, da der kalkuleres med omtrent 60 månedlige udskiftninger blandt boligforeningens lejemål.

Nymalede vægge er dog ikke nok til give de enkelte lejemål status af ’indflytningsklar’. I forbindelse med udflytningerne skal alt tjekkes efter i sømmene og repareres – fra huller i væggene til defekte stikkontakter.

— Vi kommer til at køre med en stram og struktureret arbejdsgang – det er en forudsætning for at kunne klare tæt på to udflytninger om dagen, som der er lagt op til, siger en fortrøstningsfuld Maja Madvig.

Mens Viebke & West selv står for udførslen af al malerarbejde som en del af rammeaftalen, er de derudover ansvarlige for at koordinere tidsplaner og rekvisitioner for den store andel af tilknyttede håndværkere, elektrikere og tømrer, ligesom de ekspederer servicesager og forsikringssager.

Allieret har rekrutteret til opgaven

Blandt de øvrige aktører til at håndtere de mere end 6.000 lejemål er VVS- og tømrerfirmaet Madsen & Kastberg. 

Som en konsekvens af rammeaftalens omfang har de udvidet forretningen med et fjernkontor og lager i Helsingør, tæt på Boliggårdens afdelinger.

– Der er ingen tvivl om, at denne aftale er en stor satsning for os. Vi har målrettet rekrutteret nye medarbejdere med stærke kompetencer inden for denne type af opgaver, ligesom vi har taget beslutningen om at slå os ned i nærområdet, så vi hele tiden er disponible, uanset tidspunkt og type af opgave, siger Anders Remtoft, serviceleder hos Madsen & Kastberg.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11