Cykelnerven 2026 er gennemført...
- og vi er megaglade for at have været med på sidelinjen.
Laila og Carsten er tilbage efter en uge i de franske Alper. Og det har været meget mere end bare en cykeltur. Det har handlet om noget, der rækker langt videre.
Hele 18,1 millioner kroner er blevet samlet ind til scleroseforskning. Det er imponerende og viser tydeligt, hvad der kan lade sig gøre, når mange står sammen.
Hos Midtjysk Albyg har vi haft fornøjelsen af at støtte Laila og Carsten som sponsor. Det er netop den slags initiativer, vi gerne engagerer os i – hvor fællesskab og vilje er med til at skabe en konkret forskel.
Ugen har budt på både hårde stigninger og varme dage. Som Laila selv siger: "Der var flere tidspunkter, hvor det blev en mental udfordring. Men jeg mindede mig selv om, at jeg kunne – og at jeg cyklede for noget, der er større end mig selv: En verden uden sclerose."
Det er netop den motivation og kampgejst, vi gerne vil bakke op om.
Vi udvælger vores sponsorater med omtanke. Vi kan ikke være med overalt, men vi prioriterer at støtte der, hvor det virkelig giver værdi, og hvor vores bidrag gør en forskel.
Laila og Carsten har ydet en kæmpe indsats, og vi er glade for at have været med på sidelinjen.
Tak for oplevelsen.
Tak for engagementet.
Og tak til alle, der bidrager til at gøre en forskel.