23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Projektleder vender tilbage til Skou Gruppen

Efter nogle år med kritisk sygdom er 37-årige Patrick Buhl Nielsen nu rask og tilbage som projektleder hos Skou Gruppen. Til stor glæde for både ham selv og Skou Gruppen. 

”Det er en kæmpe gave at være her i dag og være rask. Og jeg er meget taknemmelig for at kunne genoptage mit arbejde hos Skou Gruppen og arbejde sammen med alle mine gode kolleger igen,” siger Patrick Buhl Nielsen om at være tilbage i dagligdagen og jobbet som projektleder hos Skou Gruppen.

Fra tømrer til projektleder
Patrick Buhl Nielsen er uddannet tømrer og fik i 2014 job hos Skou Gruppen. Han nåede dog kun at arbejde som tømrer i kort tid, inden han begyndte på bygningskonstruktøruddannelsen og blev studentermedhjælper i stedet. Efter endt uddannelse fik han job som byggeleder hos Skou Gruppen, hvor han har været lige siden.  

”Skou Gruppen har formet mig som bygningskonstruktør og byggeleder, og virksomheden har haft en stor betydning for min faglige udvikling. Under uddannelsen til bygningskonstruktør var ledelsen god til at fremhæve, hvilke emner og teorier der var vigtige i Skou Gruppens arbejde, og som jeg skulle fokusere på i undervisningen,” siger Patrick Buhl Nielsen og tilføjer: 

”Det har derfor også været trygt for mig at vende tilbage til Skou Gruppen efter mit sygdomsforløb. Jeg kender ledelsen, kollegerne og arbejdsgangene godt, hvilket har gjort det meget nemmere at begynde at arbejde igen.”

Spændende opgaver og videreudvikling
”Jeg holder meget af at arbejde som projektleder og byggeleder. Det er spændende at være med til at give ældre bygninger nyt liv eller bygge nye helt fra bunden. Det handler om at finde de rigtige løsninger og sørge for, at vi afleverer et godt resultat til bygherren,” siger Patrick Buhl Nielsen.

Et af de første projekter, Patrick Buhl Nielsen nu er tilknyttet, er energioptimeringen af fem bygninger for Ballerup Kommune

”Mit arbejde er vigtigt for mig, og jeg søger hele tiden at udvikle mig selv. Jeg trives med at blive udfordret fagligt og have frihed under ansvar i mit arbejde. Og det har jeg hos Skou Gruppen.”

Nye mål 
Igennem sit sygdomsforløb var Patrick Buhl Nielsen i løbende kontakt med både ledelse og kolleger fra Skou Gruppen. 

”Det er fantastisk at komme i gang igen, og jeg er blevet taget godt imod af kollegerne og ledelsen. Skou Gruppen har været imødekommende hele vejen igennem. Jeg startede med at arbejde tre dage om ugen, nu er jeg på fire, og mit mål er at komme op på fuld tid igen. Men lige nu tager jeg én dag ad gangen og sørger for at lytte til kroppen,” siger han. 

”Det var en særlig dag for os at kunne byde Patrick velkommen tilbage. Vi har været med ham hele vejen og er både stolte og glade for, at han er tilbage igen. Han er en vigtig del af Skou Gruppen – både fagligt og menneskeligt,” siger adm. direktør Martin Skou Heidemann.

Giv aldrig op
Igennem Patrick Buhl Nielsens sygdomsforløb var der svære perioder med stor tvivl og megen usikkerhed, men han holdt altid fast i håbet. 

”Det er vigtigt for mig at fortælle andre, at man aldrig skal give op, også selvom det ser sort ud,” siger han.

Patrick Buhl Nielsen bor i Gentofte og nyder at være aktiv og være sammen med venner og familie, når han ikke er på arbejde. Han har altid trænet, spillet bl.a. fodbold og dyrket triatlon – aktiviteter, han håber på snart at kunne genoptage. Han er stor FCK-fan og ser alle klubbens kampe enten foran tv’et eller på stadion med sine kammerater, hvilket har bragt ham til både Prag og Kiev til FCK´s udekampe.  

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|