23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Renovering af flere rækkehuse i Humlebæk

Skou Gruppen har netop skrevet kontrakt med Boligselskabet Borgerbo om en renovering af Blåbærhaven i Humlebæk, hvor virksomheden også tidligere har udført gennemgribende renovering af rækkehuse.  Projektet udføres i hovedentreprise og omfatter 66 almene boliger fordelt på 10 rækkehusblokke, som er opført i 70’erne. Der er tale om en omfattende renovering, der har fokus på energioptimering, indeklima og modernisering af boligerne.

Blåbærhaven ligger i naturskønne omgivelser mindre end en kilometer fra Øresund. Bebyggelsen består af rækkehuse i en eller to etager og har et samlet boligareal på ca. 5.780 kvadratmeter. De mere end 50 år gamle rækkehuse bærer præg af alder, et dårligt indeklima og kulde- og fugtgener for beboerne.

Renoveringsprojektet, som finansieres med støtte fra Landsbyggefonden, tager udgangspunkt i en helhedsplan, der er udarbejdet af repræsentanter fra Blåbærhaven, Boligselskabet Borgerbo, Boligkontoret Danmark og Pålsson Arkitekter A/S. Ingeniørvirksomheden Danakon A/S er rådgivere på projektet.

Bedre indeklima og lavere energiforbrug

Projektet omfatter blandt andet nyt tag og tagisolering, udskiftning af lette facader, opmuring af skalmur samt efterisolering af facader og gavle. Derudover udskiftes vinduer og døre, og udearealerne forskønnes med nye skure og hegn. Blåbærhavens fælleshus gennemgår også en mindre renovering og modernisering. 

”Rækkehusene har i dag store problemer med kuldebroer i facaden og soklen samt et stort varmetab fra vinduerne. Derudover er der problemer med indtrængning af fugt fra terrænet og skimmeldannelse under gulvene,” siger Emil Vitus Jensen, som er projektleder hos Skou Gruppen, og tilføjer:

”Den gennemgribende renovering vil udbedre disse problemer og gøre boligerne mere komfortable at bo i. Når renoveringen er slut, vil beboerne ud over at kunne glæde sig over mere moderne boliger også mærke et bedre indeklima og opleve energibesparelser.”

Tre af bebyggelsens gavlboliger ombygges desuden til tilgængelighedsboliger med helt ny indretning samt nyt køkken og bad.

Ekspertise i renovering af rækkehuse og almene boliger

Skou Gruppen har allerede gennemført mange gennemgribende renoveringer og moderniseringer af ældre rækkehus- og etagebyggerier for en lang række boligforeninger i Hovedstadsområdet. 

Blandt disse er en gennemgribende modernisering og renovering af 226 almene boliger på Islevtoften i Rødovre.

Et andet renoveringsprojekt, som Skou Gruppen tidligere har udført i Humlebæk, er renoveringen af 123 boliger i Stejlepladsen II.

Aktuelt er Skou Gruppens håndværkere også i gang med et gennemgribende renoveringsprojekt af Birke-/Bøgeskoven for Glostrup Boligselskab. 

”Vi er glade for skulle i gang med endnu en tiltrængt modernisering og renovering af almene boliger. Vores projektledere og håndværkere har stor erfaring med denne type opgaver, så det er gode opgaver for os,” siger Martin Skou Heidemann, adm. direktør hos Skou Gruppen.

Fokus på hensyn til beboerne

Under renoveringen af Blåbærhaven bliver beboerne boende i deres lejligheder. Det kan give nogle udfordringer, men dem er Skou Gruppens medarbejdere godt klædt på til at tackle.

”Det er en omfattende renovering, og beboerne vil mærke gener – det kan ikke undgås. Men vores håndværkere er vant til at arbejde i folks hjem og er gode til at tage hensyn til, at beboerne også skal kunne fungere i deres hverdag, mens vores arbejde foregår,” siger Martin Skou Heidemann.

Skou Gruppen begynder renoveringen af Blåbærhaven i februar 2026 og forventer at aflevere projektet i slutningen af 2027.

Tak til Pålsson Arkitekter A/S for lån af dronebilledet, som giver et indtryk af bebyggelsen.

 

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|