KURSUS: Træbyggeri - Design og konstruktion
Får grundlæggende viden om design- og konstruktionsegenskaberne for træ. Vi fordyber os i byggesystemer, praktiske muligheder, udfordringer og løsninger ved projektering af træbyggeri. Du lærer om mulighederne med CLT og limtræ, får indblik i LCA for træ og info om træ ift. en samlet miljøprofil mv.
Kurset giver dig en grundig introduktion til træbyggeri med særligt fokus på moderne byggesystemer som træskelet, CLT og limtræ. Gennem to moduler får du grundlæggende viden og konkrete værktøjer til at forstå, planlægge og arbejde med træ i byggeriet – fra idé til færdigt byggeri.
Modul 1: Introduktion til træbyggeri i praksis
Dette modul giver en bred introduktion til træ som byggemateriale – historisk, aktuelt og med blikket rettet mod fremtiden. Du får indblik i træets mange anvendelser og potentialer, og du lærer at navigere i de mange myter om træbyggeri i forhold til brand, fugt og akustik.
Modul 2: Konstruktion & design med CLT og limtræ
Dette modul fokuserer på industrialiseret træbyggeri med elementer i krydslamineret træ (CLT) og limtræ. Du får indsigt i, hvordan disse byggesystemer bidrager til øget produktivitet, lavere CO₂-aftryk og større designfrihed. Modulet klæder dig på til at arbejde med projektering, montage og byggelogistik i praksis.
22.-23. januar 2026 samt 19.-20. februar 2026 i Middelfart
Læs mere