Odrie og Ronnie kan nu også kalde sig IKT-ledere
Bygningskonstruktør Odrie Carmel Ortega Harry og teknisk designer Ronnie Milbo har fået certificeret deres IKT-kompetencer og kan tilføje titlen IKT-ledere til deres faglige meritter.
”Byggerier i Danmark bliver mere og mere komplekse, og det stiller krav til digitale kompetencer. Derfor prioriterer EKJ at uddanne IKT-ledere og – koordinatorer, og firmaet har flere medarbejdere, som har taget en IKT-koordinator og -lederuddannelse,” siger gruppeleder og BIM/IKT-ansvarlig i EKJ Johnny Dichmann og fortsætter:
”Odrie og Ronnie er nu en del af vores voksende IKT-specialist-team – og vi glæder os til at se deres kompetencer komme i spil på fremtidens projekter,” siger Johnny.