Spidsen af Nordø longlistet til Dezeen Awards
Spidsen af Nordø er blevet longlistet til årets Dezeen Awards i kategorien Large Workplace Projects. Som en del af Pihl-konsortiet, der står bag opførelsen af det monumentale byggeri, glæder man sig i Pihl & Søn over nomineringen.
Allerede fra første dag på byggepladsen vidste projektteamet fra Pihl & Søn, at dette projekt ville blive noget helt særligt. Nu er byggeriet afleveret, kontorlokalerne taget i brug – og fra teamet bag er man fortsat stolte over resultatet og ikke mindst den store anerkendelse, byggeriet har fået både i Danmark og internationalt.
Byggeriet er tegnet og designet af de visionære arkitekter fra Cobe, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Tredje Natur. Rambøll har bidraget som ingeniør og sikret bygbarheden, mens den ambitiøse bygherre PFA har turdet drømme stort – og handle på visionerne.
Pihl & Søn har opført bygningen i samarbejde med deres dygtige konsortiepartnere LM Byg og M.J. Eriksson.
Læs også: Ny COO i Pihl & Søn: Vi søger de gode partnerskaber
Fakta om Spidsen af Nordø
Byggeriet er 60 meter højt og har et samlet areal på 26.000 m². Det er blevet præmieret ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering. Derudover har bygningen bl.a. også vundet Archello Office Building of the Year - High Rise Tower - Jury Winner (2024).
Fakta om Dezeen Awards
Dezeen Awards er en international pris, faciliteret af et af verdens største arkitektur- og designmagasiner. Prisen fremhæver de bedste projekter inden for arkitektur, interiør, design og bæredygtighed. Projekterne vurderes af en uafhængig jury, der bedømmer projekterne ud fra tre hovedkriterier: skønhed, innovation og gavnlighed.
Læs også: Fremtidens byggeri er et hybridbyggeri – Men det kræver, at vi arbejder tættere sammen