Skræddersyede postkasseanlæg til ungdomsboliger i Odense
I Seebladsgade i Odense tilbydes 99 ungdomsboliger med en central placering mellem flere uddannelsessteder, Odense Havn og banegården. Ved hovedindgangene er der installeret EP Custom standerpostkasseanlæg i sort, som matcher ungdomsboligernes hoveddøre og giver en praktisk løsning til beboerne.
Ungdomsboligerne består af tre boligblokke på op til fem etager, der er bygget op omkring lyse atriumgårde og tilbyder beboerne både altaner, terrasser og fælles tagterrasser til hygge og sociale aktiviteter. For at gøre det nemt for beboerne at tømme deres postkasse er standerpostkasseanlæggene placeret centralt foran hovedindgangene. De skræddersyede postkasseanlæg er opbygget af liggende postkasser, der giver en praktisk og pladsbesparende opstilling.
EP Custom postkasseserien kan opbygges efter behov ved valg af størrelse (antal postkasser), materiale, monteringsmuligheder og i valgfrie RAL-farver. På Seebladsgade er der valgt skråt tag på postkasseanlæggene for at undgå, at de bruges til opbevaring af reklamer og aviser. Det er en detalje, der både forbedrer funktionaliteten og sikrer et pænt udtryk omkring boligerne.
Er du på udkig efter en smart postkasseløsning til dit projekt? Opdag Eden Parks mange postkassedesigns her.