23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Glasfacader og døre i geometriske former giver nyt liv til Ishøj Teater

Når Ishøj Teater slår dørene op i sensommeren 2025, bliver det i en helt ny bygning med fokus på både arkitektonisk finesse, funktionalitet og moderne rammer. Vi har haft fornøjelsen af at bidrage til projektet med levering og montering af glasfacader, dørløsninger og ovenlys – alt sammen skræddersyet til bygningens unikke udtryk og behov.

Et moderne teaterhus i naturskønne omgivelser

Det nye teaterhus er opført den oprindelige placering i Tranegilde landsby og markerer en ny æra for et af Danmarks mest besøgte børneteatre. Arkitekturen favner de naturskønne omgivelser og forener nutidens krav til bæredygtighed, æstetik og brugervenlighed. Resultatet er en bygning, som er skabt til at danne ramme om kulturelle oplevelser i mange år frem.

Geometriske glasfacader med høj performance

Facadens buede linjer er inspireret af det omkringliggende landskab og er realiseret med Schüco FWS 50.SI facadesystemet. Vi har leveret og monteret glaspartier i specialfremstillede, geometriske former, som både understøtter det legende arkitektoniske udtryk og lever op til høje krav om isolering og fleksibilitet i designet. Det markante indgangsparti måler næsten 10 meter i bredden og ca. 5 meter i højden og fungerer som en imponerende velkomst til teatergæsterne.

Døre i harmonisk samspil med facaden

Det anvendte dørsystem – Schüco AWS 75.SI+/AD UP 75/ADS 75.SI – sikrer en ensartet æstetik og høj termisk ydeevne hele vejen rundt om bygningen. Løsningerne er valgt for deres stabilitet og designmæssige sammenhæng med de øvrige facadeelementer, så helhedsindtrykket forbliver strømlinet og elegant.

Ovenlys med skrå opluk – dagslys som designelement

En særlig detalje i projektet er det skråtstillede ovenlys integreret i tagfladen. Det er udført med Schüco FWS 50-systemet kombineret med opluk i Schüco AWS 57 RO, som giver mulighed for naturlig ventilation og et smukt lysindfald i teatrets indre. Ovenlyset bidrager til bygningens lette og åbne atmosfære og fremhæver arkitektens intention om at trække naturens lys med ind i scenografien.

Fremstilling og montage – kvalitet ned til mindste detalje

Fremstillingen af de buede facader krævede valsede profiler og specialmål. Grundet valsningen og størrelsen af flere af profilerne var vi udfordret og af den årsag tog bearbejdningen og samlingen længere tid, da det krævede mere manuel indsats. Bearbejdningen blev udført på vores værksted i Korsør, hvor elementerne blev samlet og klargjort til montage. Leveringen og installationen forløb effektivt og gnidningsfrit, bl.a. takket være rigtig gode adgangsforhold på byggepladsen. De færdige elementer blev kranet på plads og fastgjort uden problemer, og de store glasflader blev forsigtigt monteret med glassug. Trods projektets kompleksitet og de specialfremstillede elementer, blev både produktion og installation gennemført inden for den aftalte tidsplan.

Et projekt, der afspejler vores ekspertise

Ishøj Teater er et stærkt eksempel på vores kapacitet og ekspertise til at håndtere større projekter, samt vores evne til at levere teknisk krævende specialløsninger i stor skala – med respekt for både arkitektur og funktionalitet. 

Fazade A/S
Ørnumvej 10
4220 Korsør
Slagelse Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38496190

Kontaktperson

NJ
Niels Jensen
Salgskonsulent
+45 40 50 31 10 nj@fazade.dk

Send til en kollega

0.11