23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mindre støj til beboerne i Rødovre

DAV NORDIC har nu færdiggjort den 2 km lange støjskærm ved Motorring 3 i Rødovre med Vejdirektoratet som bygherre. En længe ventet støjskærm, som beboerne tæt på den meget trafikerede motorvej har set frem til skulle stå færdig.

Det første spadestik blev taget tilbage i oktober 2024 af transportminister Thomas Danielsen, erhvervsminister Morten Bødskov og borgmester i Rødovre Kommune Britt Jensen. Siden da har DAV NORDIC arbejdet tæt sammen med ISC Rådgivende Ingeniører A/S og underentreprenørerne Brdr. K. Hansen, Stub & Gren og Systemafspærring for at nå i mål med projektet. 

Et ønske går i opfyldelse: Trafikstøj dæmpes for Rødovres borgere

Projektets fokus har været at skabe ro til de mange beboere, der i mange år har ønsket at få opsat en støjskærm og derved mindske larmen fra en af landets mest trafikerede veje. 

DAV NORDIC har til dette projekt leveret en absorberende støjskærm, der effektivt dæmper generende trafikstøj. Skærmen er udformet med en åben overflade, som tillader lyden at trænge ind og blive absorberet af det bagvedliggende materiale, med kernen bestående af isolerende materiale. Denne type støjskærm anvendes særligt i bynære områder som Rødovre, hvor der er behov for at reducere trafikrelateret støj.

Skærmen er opdelt horisontalt i tre grønne nuancer, hvilket skaber et visuelt afbalanceret udtryk. På begge sider monteres træespalier i en højde af 2,1 meter, som både tilfører en æstetisk dimension og understøtter eventuel beplantning.

Det er heller ikke uden grund at farverne til denne støjskærm er valgt som de er. 

Ny støjskærm forener by og natur med omtanke 

Bagved skærmen ligger Vestvolden. Vestvolden, som strækker sig knap 15 kilometer gennem Hvidovre, Brøndby, Rødovre og Københavns Kommuner, er et fredet militært voldanlæg opført i slutningen af 1800-tallet som en del af Københavns forsvar. I dag fungerer volden som et grønt, rekreativt område, hvor stier og historiske strukturer giver plads til både motion og oplevelser. Den nye støjskærm bag Vestvolden i Rødovre Kommune, bidrager til at sikre ro i området ved at dæmpe den omgivende trafikstøj. I respekt for både naturens og kulturarven.

Solidt samarbejde fra første spadestik

Fra projektets begyndelse har et stærkt samarbejde været afgørende for at bringe støjskærmen ved Vestvolden fra idé til virkelighed. DAV NORDIC har arbejdet tæt sammen med ISC Rådgivende Ingeniører A/S, som rådgiver, og en række erfarne underentreprenører herunder Brdr. K. Hansen, Stub & Gren samt Systemafspærring. Hver part har bidraget med hvert speciale til udførelsen, hvilket har sikret, at arbejdet er blevet udført effektivt, sikkert og med høj kvalitet. Samarbejdet har været præget af fleksibilitet og fælles forståelse for både projektets tekniske krav og dets betydning for lokalområdet.

"Det har været et rigtig spændende projekt med både tekniske udfordringer og gode løsninger og med en relativt kort byggetid. Samarbejdet med bygherre har været tæt og konstruktivt hele vejen igennem. I en byggeproces som denne opstår der naturligt spørgsmål og udfordringer undervejs, og derfor er det tætte samarbejde med bygherre helt afgørende for den succes, projektet er blevet til”, udtaler Tonny Hansen, projektleder hos DAV NORDIC.

Udover støjskærmen har DAV NORDIC også stået for levering og montering af 85 meter rækværk, 90 meter broautoværn og ca. 2 km autoværn. 

Læs Vejdirektoratets pressemeddelelse om den færdige støjskærm

 

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014

Send til en kollega

0.062