UDDANNELSE: Certificeret Bæredygtighedsrådgiver
Byggeriet har brug for bæredygtige kompetencer. Lov- og aftalegrundlaget for byggeriets bæredygtige omstilling udvides løbende, klimakravene skærpes, og efterspørgslen på viden inden for bæredygtigt byggeri stiger.
For at kunne navigere i de mange krav og muligheder er der brug for nye kompetencer i alle led af værdikæden, mere samarbejde og tværfaglighed, forståelse for ansvars- og ydelsesfordeling samt implementering af nye processer, værktøjer og metoder i byggeriet.
Som Certificeret Bæredygtighedsrådgiver kan du bidrage til denne udvikling og tilbyde stadigt mere efterspurgte faglige kompetencer inden for området.
Uddannelsen er fordelt på 6 kursusdage og webinarer. Den giver dig grundig indsigt i bæredygtighed i byggeriet og kompetencer til at varetage rollen som bæredygtighedsrådgiver i byggeprojekters indledende faser i henhold til Ydelsesbeskrivelsernes tillæg om bæredygtighed.
Uddannelsen gør dig i stand til at træffe velfunderede bæredygtighedsvalg og vælge de mest egnede metoder og værktøjer til et givent byggeprojekt. Du vil således kunne rådgive om, hvordan bæredygtighed realiseres gennem alle byggeriets processer eller varetage roller med ansvar for udvikling af bæredygtighedsindsatser i din organisation.
Opstart 20. august 2025 i Kgs. Lyngby
Opstart 1. oktober 2025 i Middelfart
Læs mere