23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Uddannelsescenter bygget med hjertet og smukke detaljer

Et hus bygget med hjerte, håndværk og blik for detaljen. Sådan beskriver bygherren det nye uddannelsescenter, Fælleshuset, som Skou Gruppen netop har afleveret – og som blev indviet den 6. juni 2025.

For Center for Ejendomme, Region Hovedstaden har Skou Gruppen opført det nye 2.450 kvadratmeter store uddannelsescenter i tilknytning til Bispebjerg Hospital. Opførelsen af bygningen begyndte i foråret 2023, og den første fredag i juni 2025 fandt indvielsen sted.

”Et hus bygget med hjerte, håndværk og blik for detaljen – og vi i Center for Ejendomme er stolte af at være bygherre,” står der bl.a. i centrets opslag om indvielsen på sociale medier.

Uddannelsescentret – som nu er navngivet Fælleshuset – er opført af Skou Gruppen i samarbejde med BBP Arkitekter og rådgivende ingeniør Dominia. Under tilblivelsen har vi samarbejdet med bygherren om at vælge mere bæredygtige løsninger og alternativ byggeteknik for at skabe en unik ramme den fremtidige læring og forskning på stedet. 

”Fælleshuset er ikke bare et nyt hus – det er et smukt eksempel på, hvordan man kan bygge med både omtanke og kærlighed til stedet. Resultatet er et hus, der står med en særlig varme og værdighed og falder naturligt ind i Bispebjergs stemning og fortælling. Det er gennemtænkt, smukt og bæredygtigt fra inderst til yderst,” sagde regionrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj bl.a. i forbindelse med indvielsen.

Fælleshusets bærende konstruktioner er opført i CLT-træ (Cross Laminated Timber), som er mere klimavenligt end betonkonstruktioner. Ydermere har bygningen landets hidtil største trædæk, hvilket viser, at vi er klar til at bygge med nye metoder.

Murværket er etableret med genbrugssten fra den nedrevne kirkemur fra Bispebjerg Kirkegård, og murstenene stammer endda fra det samme teglværk som dem, der er benyttet til det gamle Bispebjerg Hospital. Ved at bruge hydraulisk kalkmørtel, som er den traditionelle mørtel uden cement, vil murstenene kunne pilles ned og genbruges endnu engang ude i fremtiden.

”Vi er pavestolte af det afleverede byggeri. Her fik vi lov til at tænke klima og cirkularitet ind fra starten. Desuden har bygningen fået varme, nærvær og holdbarhed i både udtryk og funktion. Det er den vej, vi skal. Jeg håber, projektet kan inspirere andre til at tage skridtet videre i den grønne omstilling af byggeriet. Og jeg vil gerne rose Region Hovedstaden for at gå foran,” sagde Skou Gruppens adm. direktør Martin Skou Heidemann ved indvielsen.

Læs mere om byggeriet

Læs mere om 600 CLT-elementer

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk

Send til en kollega

0.063