I forsøget på at sænke byggeriets klimapåvirkning har træet fået et markant comeback i Danmark. Træbyggerier skyder op overalt i landet, og det ene rekordstore projekt igangsættes efter det andet.

Ud over de lave CO₂-værdier rummer træ også andre fordele – ikke mindst arkitektonisk, hvor materialets varme og organiske stoflighed tiltaler mange slutbrugere.

Men træ er ikke et bæredygtigt vidundermiddel. Ethvert materiale har sine fordele og sin rette plads i byggeriet. I vores optik handler materialevalg om mere end blot CO₂-værdier – det handler om kontekst: Hvor bidrager det enkelte materiale bedst til byggeriets samlede kvalitet?

Vi er derfor ikke modstandere af træets fremmarch – tværtimod. Men vi skal betragte træ som en værdifuld tilføjelse frem for et definitivt alternativ. Stål, beton, tegl og træ har alle deres styrker og svagheder, men hvad hvis man lod dem indgå i et samspil, hvor materialernes respektive egenskaber supplerede hinanden? Så ville fremtidens byggeri hverken være et træ-, tegl- eller betonbyggeri – men et hybridbyggeri.

Et godt eksempel på netop dette findes i Nordhavn – på Marmormolen.

Her består konstruktionen af GLT (Glue Laminated Timber), og i stedet for traditionelle huldæk anvendes CLT (Cross Laminated Timber), hvilket medfører et lavere CO₂-aftryk end ved konventionelt betonbyggeri. Beton anvendes til trappekerner og fundament og andre steder – hvor store spænd kræver det – anvendes stålkonstruktioner for at sikre den nødvendige styrke og stabilitet, hvor træ ikke slår til.

Kvalitet, funktionalitet, arkitektur og bæredygtige ambitioner er i højsædet, og materialerne er nøje udvalgt med fokus på deres samlede bidrag til byggeriets helhed.

Arbejd langsigtet

Når vi arbejder med hybridbyggerier, er der store gevinster at hente. Man bliver ikke låst til ét enkelt materiale, men kan i stedet anvende det rette materiale dér, hvor det skaber størst værdi. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt kun at vurdere materialernes CO₂-aftryk ved produktion. Hvordan ser holdbarheden ud, hvis vi ser 10, 20 eller 100 år frem? Og hvor mange ressourcer kræver den nødvendige vedligeholdelse?

Et gennemført træbyggeri kan have en meget lav klimapåvirkning i den tidlige fase – men måske kan en teglfacade og betonetageadskillelser reducere den samlede livscyklusbelastning, hvis vi ser mere langsigtet.

Flere materialer øger kompleksiteten

Men hybridbyggeri rummer også en indbygget udfordring: Jo flere materialer vi blander, desto større bliver kompleksiteten. Det stiller høje krav til både planlægning, koordinering og udførelse – fra rådgivere og ingeniører til håndværkere på byggepladsen.

Derfor kan det give god mening at inddrage entreprenøren tidligere i processen – ikke for at begrænse arkitekternes kreativitet eller erstatte rådgiverens rolle, men for at agere som en medspiller, der kan udarbejde en realistisk og gennemtænkt køreplan, som sikrer et vellykket projekt. Vi har praktisk erfaring med at arbejde med flere materialer samtidig og kender både udfordringerne og potentialet i hybridbyggeri.

Hvis vi bringer hinandens kompetencer og erfaringer i spil tidligt i processen, kan vi opnå endnu bedre resultater. I sidste ende deler vi det samme mål: at skabe byggeri af høj kvalitet. Og den eneste vej dertil er, at vi arbejder tættere sammen.