23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny skorsten til gavn for både klima og nærmiljø

For at reducere lugtgener for de omkringliggende naboer samt for bedre at kunne imødekomme de miljøkrav der er til lugt, har Peab Asfalt netop fået opført en 80 meter høj skorsten på deres asfaltværk på Nordhavnsvej i Køge.

Udløber
23. juni 2025

Skorstenen er en forholdsvis enkel måde at fjerne lugtgenerne på, idet virkningen simpelthen findes i, at emissionen bliver udledt højere oppe, og der derved sker en naturlig større spredning og dermed fortynding af lugtmolekylerne. Selvom dette ikke umiddelbart giver en reduktion i den egentlige udledning, vil det alligevel have en gavnlig effekt på klimaet. 

Mulighed for mere genbrug

Opførelsen af skorstenen og den deraf øgede kontrol af lugtudledningen, bevirker nemlig at Peab Asfalt kan øge tilsætningen af genbrugsmaterialer i asfalten – noget der indtil nu har været begrænsede muligheder for på deres lokation i Køge. 

”Når der tilsættes genbrugsmaterialer til asfalt afgiver det mere lugt fra produktionen. Det skyldes blandt andet, at der er bitumen i asfalt. Bitumen er et restprodukt fra fremstillingen af olie, og det afgiver en lugt i forbindelse med den opvarmning, der sker i fremstillingsprocessen.”, forklarer Changiz Farrahi, der er miljøingeniør hos Peab Asfalt.

Genbrug er en væsentlig faktor i virksomhedens målsætning om klimaneutral drift senest år 2045, og derfor ser Peab selvfølgelig også frem til mulighederne for bedre at kunne udnytte de materialer, der kommer retur fra det danske vejnet. ”Skorstenen bevirker også en klar gevinst for klimaet og for Peab Asfalt, da anvendelsen af genbrug reducerer både udvinding og transport af råstoffer”, forklarer Changiz Farrahi.

Lugt er en målbar faktor

Selvom de fleste mennesker har holdninger til lugte – både hvorvidt den er god eller dårlig samt hvor kraftig den er – er det ikke altid, at disse holdninger er ens. Men i lighed med for eksempel støjgener, er der også en grænseværdi for lugt, og kontrol heraf udføres via såkaldte lugtmålinger. Der skelnes her ikke mellem lugtkilder, men derimod ses der kun på hvor kraftig lugten er. Lugtmålinger foretages af et eksternt firma, og foregår blandt andet ved, at der pumpes røggas i en pose. Indholdet sendes derefter til analyse i et laboratorie, hvor et panel af kvalificerede mennesker skal lugte til indholdet i posen. Derudover foretages der beregninger og målinger ved de omkringliggende naboer, mens der selvfølgelig tages højde for blandt andet vejr og omkringliggende terræn. 

Peab Asfalt A/S
Nørreskov Bakke 1
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18298503

Kontaktperson

TEW
Tanja Elkjær Weber
tanja.e.weber@peabasfalt.dk

Send til en kollega

0.094