Se billederne: Nu er der sat et 80 meter højt punktum i Carlsberg Byen
Pihl & Søn har afleveret det 80 meter høje Carls Tårn, og dermed er der sat et vigtigt punktum for byggeriet i Carlsberg Byen. Med afleveringen har udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S nemlig færdiggjort alt byggeri over jorden.
Den 19.05.25 blev det 23 etager høje Carls Tårn afleveret til bygherre. Det skete på slaget for den planlagte deadline, der blev sat for flere år tilbage. En tilfreds direktør i Pihl Koncernen fortæller:
- Vores team har ydet en kæmpe indsats for at nå den endelige deadline, og til trods for lange arbejdsdage har folkene på pladsen bevaret det gode humør og gået til opgaverne med stor ildhu, fortæller Frank Aarslew-Jensen. Han fortsætter:
- Vi vil gerne takke bygherreteamet fra Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S for et godt parløb og for det store engagement i byggeriet, lige fra første spadestik til den endelige aflevering. Ligeledes vil vi takke de kreative folk fra Wingårdhs og Vilhelm Lauritzen Architects for at have tegnet endnu et smukt vartegn til Carlsberg Byen.
- Afslutningsvis skal der lyde en tak til alle samarbejdspartnere og underentreprenører for deres indsats gennem hele byggeriet. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med så mange, der deler vores glæde ved at skabe, afslutter Frank Aarslew-Jensen.
Pihlkonsortiet, med Pihl & Søn i spidsen, har opført Carls Tårn sammen med karréen Nebelong Hus og længehuset Olivia Hus.