23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Når aluminium møder brandsikring: Derfor skubber Aluflam til grænserne for lette konstruktioner

Brandsikring forbindes ofte med tunge og bastante løsninger – men sådan behøver det ikke være. Med en kombination af egenudviklede profiler, fuld produktion inhouse og en sjælden ekspertise i EI120-konstruktioner, viser Aluflam, hvordan aluminium kan løse komplekse krav til både æstetik og brandmodstand i moderne byggeri.

Teknikken bag de lette konstruktioner
I byggeriet opstår der indimellem situationer, hvor løsningen skal opfylde modstridende krav: Den skal være let, men stærk. Transparent, men modstandsdygtig. Slank, men brandsikker.

Netop i det krydsfelt har danske Aluflam fundet sin niche. Her handler det ikke blot om at levere aluminiumsvinduer og -facader – men om at udvikle konstruktioner, der kan modstå op til 120 minutters brandpåvirkning uden at dominere bygningens arkitektoniske udtryk.

Vi har arbejdet med at forfine profilerne, så vi kan opnå høj brandklassificering uden at skulle bruge massive og klodsede elementer. Det er især vigtigt i byggerier, hvor det visuelle spiller en stor rolle – for eksempel museer, kontorer eller offentlige rum,” siger Peter Birck, CEO i Aluflam.

Et eksempel på, hvor teknikken måtte tilpasses virkeligheden, er renoveringen af PWC’s kontor på Strandvejen. Projektet krævede ikke bare en ny facade, men også håndtering af PCB og asbest i de eksisterende konstruktioner. I stedet for at rive alt ned og starte forfra, udviklede Aluflam specialprofiler, der kunne indkapsle de eksisterende dele. Det reducerede både tid, omkostninger og miljøpåvirkning – og projektet blev færdigt uden at kompromittere brandsikkerheden.

Inhouse produktion og egen ekstrudering: Mere kontrol, færre begrænsninger
Aluflam har investeret i egen produktion i Litauen, inklusive en ekstruderingslinje, som gør det muligt at tilpasse profiler til projekter, hvor standardløsninger ikke rækker. Det giver ikke kun fleksibilitet i designfasen, men også præcision i overholdelsen af brandkrav, geometri og tolerancer.

Derudover anvendes udelukkende REDUXA-aluminium – en lavemissionslegering fra norske Hydro – hvilket betyder, at selv komplekse konstruktioner kan udføres med lavt CO₂-aftryk.

Det tekniske bag det synlige
Den slags løsninger bliver ofte først bemærket, når de fejler. Men netop derfor er det tekniske arbejde bag facaden – bogstaveligt talt – afgørende. Brandklassifikationer som EI60 og EI120 stiller ikke kun krav til materialets modstandskraft, men også til montagen, detaljeringen og samspillet med andre byggematerialer. Her er der ikke plads til trial-and-error.

Vi arbejder ofte sammen med arkitekter og rådgivere tidligt i processen – ikke bare for at levere et produkt, men for at finde frem til en løsning, der teknisk kan lade sig gøre uden at ændre på bygningens udtryk,” siger Peter Birck.

Når aluminium bruges rigtigt, kan det noget andet end stål og glas alene: Det kan skabe lette, næsten usynlige grænser – som alligevel holder stand, når det virkelig gælder.

Aluflam A/S
Langebjergvænget 13
4000 Roskilde
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20675136

Send til en kollega

0.078