Et godt førstehåndsindtryk starter ved postkassen
Et postkasseanlæg er noget af det første, man møder ved en bygning. Derfor bør det passe ind i både arkitekturen og omgivelserne. Med et EP Custom postkasseanlæg fra Eden Park er det muligt at designe en løsning, der tager højde for begge dele, og ikke kun fungerer som en praktisk funktion i ejendommen.
EP Custom er et kundetilpasset postkasseanlæg, hvor du frit kan vælge mellem flere postkassemodeller, farver, materialer og placering. Det gør det nemt at tilpasse anlægget, så det passer til ejendommens arkitektur og omgivelser. Vælg mellem standardfarver som hvid, sort og grå eller få anlægget produceret i præcis den RAL-farve, du ønsker. Med både stående og liggende postkassemodeller kan anlægget tilpasses efter pladsen i opgangen eller ved indgangspartiet.
Derudover kan EP Custom placeres hvor som helst. Med i alt fire monteringsmuligheder, er der gode muligheder for at placere postkasserne det mest optimale sted for beboerne. Du kan vælge mellem følgende måder:
- På væggen: Nem og billig løsning, der kan placeres både ude og inde. Vælg et skråt tag på anlægget, så der ikke ligger løse reklamer ovenpå.
- Som vinduesfyldning: Postkasserne bygges ind i indgangspartiet. Postbuddet afleverer posten udefra, og beboerne henter den indefra.
- På stander: Fritstående anlæg, som kan placeres hvor end du ønsker f.eks. midt i gården. Passer godt til steder, hvor der ikke er en passende væg.
- Indmuret (planforsænket): Postkasseanlægget bygges ind i muren og flugter med væggen. Flot og diskret løsning, som sparer plads og beskytter mod hærværk.
Fra idé til færdigt postkasseanlæg
Har du en skitse eller bare en idé? Hos Eden Park hjælper vi dig hele vejen og laver både tekniske tegninger og 3D-billeder, så du kan se præcis, hvordan dit nye postkasseanlæg kommer til at se ud - opdag EP Custom her.