23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Avant præsenterer næste generation af eldrevne læssemaskiner: e727 og e747

Avant Danmark løfter sløret for to banebrydende nyheder i den elektriske læsserverden: Avant e727 og e747 – to nye modeller, der sætter nye standarder for, hvad eldrevne læssere kan præstere i den kompakte klasse. De nye modeller blev præsenteret ved Bauma 2025 i München og repræsenterer det største teknologiske spring siden lanceringen af den populære e500-serie. Selvom e500-serien har gjort det fremragende på mange arbejdspladser, har markedet manglet kraftigere eldrevne alternativer med længere rækkevidde, hurtigere kørehastighed og højere løftekapacitet. Med e727 og e747 lukker vi det hul – og går samtidig skridtet videre, siger Jørgen Jensen, Indehaver hos Avant Danmark.

Avant e727 – effektivitet og komfort i ét


e727 er udstyret med en 27 kWh Avant OptiTemp®-batteripakke og er ideel til landbruget med det store behov. Der er nemlig tale om en drønstærk maskine med en meget fornuftig driftstid.
Maskinen har en løftekapacitet på 1.600 kg og kan direkte sammenlignes med tilsvarende dieseldrevne modeller, både på ydeevne og hastighed. Den nye drivlinje med én elmotor og variabel kraftig hydraulikpumpe sikrer høj driftseffektivitet og lang arbejdstid.
En nyhed på e727 er Autoshift-funktionen, der automatisk skifter mellem lavt og højt gear – hvilket gør det nemmere for føreren at optimere energiforbruget.

Nøglepunkter:
• 27 kWh batteri – samme som e527
• To-trins transmission med Autoshift
• Lydsvag og effektiv drift
• 3 kW onboard-lader som standard (hurtiglader fås som tilvalg)
• GT-kabine som tilvalg
• Produktion starter i 4. kvartal 2025


Avant e747 – elektrisk kraftcenter til krævende opgaver


Topmodellen e747 er udstyret med en ny 47 kWh batteripakke – den største i sin klasse – og byder på direkte elektrisk drivlinje med fire individuelt styrede hjulmotorer fra Poclain. Dette giver maksimal trækkraft, høj præcision og skånsom kørsel på alle overflader. Denne maskine løfter også 1.600 kg.
e747 er målrettet tungt professionelt brug inden for blandt andet det store landbrug, byggeri, nedrivning, industri og større vedligeholdelsesopgaver, hvor driftstid og kraft er afgørende. Det nye
eWheel-drivsystem er udviklet specifikt til terrængående minilæssere og sikrer optimal fremkommelighed uanset terræn.

Nøglepunkter:
• 47 kWh batteri – 74 % større kapacitet end e727
• Direkte elektrisk drivlinje med fire hjulmotorer
• Egnet til hydraulisk krævende redskaber
• Lang driftstid – en hel arbejdsdag uden opladning
• GT-kabine med mulighed for aircondition
• Produktion starter i 2026
Med e727 og e747 tager Avant endnu et skridt mod en grønnere fremtid, uden at gå på kompromis med kraft, komfort eller kapacitet. Disse modeller kan direkte erstatte dieselmodellerne.
For mere information, kontakt: Sorring Maskinhandel A/S (Avant Danmark) Jørgen Jensen jj@avant.dk | 30 86 55 83
Læs mere på: www.avant.dk

AVANT Danmark
Århusvej 12
8670 Låsby
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20970391

Kontaktperson

CM
Christopher Mørk
Marketing
+45 20957534 marketing@avant.dk

Send til en kollega

0.12