23948sdkhjf
Del siden
Annonce

EK udfører tagudskiftning på Jægerspris Slot

EK’s mesterafdeling udfører sidste etape af tagudskiftningen på det fredede Jægerspris Slot i samarbejde med flere partnere, med fokus på helhedsrenovering og beskyttelse af det historiske murværk.

EK's mesterafdeling er gået i gang med en ganske særlig opgave: Tagudskiftning på det fredede Jægerspris Slot, som ikke alene er rig på historie, men også på arkitektoniske detaljer og håndværksmæssige udfordringer. Derfor er det med både faglig stolthed og stor respekt, at vi nu tager fat på den tredje og afsluttende etape i restaureringen af slottets tag.

Projektet omfatter syd- og østfløjen samt den nordøstlige fløj, der støder op til hovedbygningen. Det gamle tag bærer præg af forskellige tiders udskiftninger, og med dette projekt samler vi trådene i en helhedsrenovering, der skal sikre bygningens tagflader mange år frem.

Arbejdet foregår under totaloverdækning for at beskytte det historiske murværk, og der etableres fast undertag samtidig med nødvendige reparationer på tagværket og fornyelser af alle til- og afslutninger.

Opgaven udføres for Kong Frederik den Syvendes Stiftelse i samarbejde med Fogh & Følner Arkitekter A/S, Eduard Troelsgård A/S og Gert Carstensen A/S.

Der er noget ganske særligt over at arbejde på en bygning som denne. Se vores video af det smukke slot og det igangværende arbejde på vores hjemmeside.

 

 

Einar Kornerup A/S
Paul Bergsøes Vej 18
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK79095311

Send til en kollega

0.078