Dette er afslutningen af indlægget om de strammede klimakrav. Her kan du læse første del og her finder du anden del. 

Nye generiske værdier og emissionsfaktorer

Når man skal anslå klimapåvirkningen fra bygningsdele og byggematerialer, kan man benytte værdier fra produktspecifikke EPD’er (Environmental Product Declarations), som er en form for miljødokumentation fra producenterne. Ønsker man ikke at benytte EPD-data, kan man i stedet benytte de generiske værdier, som er oplistet i bygningsreglementets Bilag 2.

Når de nye stramninger træder i kraft til sommer, vil de generiske CO2e-værdier for bygningsdele og materialer også blive opdateret med nye værdier, som generelt er mere præcise og ofte også højere end de gamle. Det betyder, at hvis man baserer sin LCA-beregning på det nye generiske data-grundlag, vil resultatet af ens LCA-beregning formentlig blive højere end tidligere. Det er en god ting, da det vil give et incitament til i højere grad at benytte produktspecifikke EPD-data, som – alt andet lige – er mere retvisende end de generiske værdier.

Det modsatte er faktisk resultatet af de nye emissionsfaktorer, som også er opgjort i BR18s Bilag 3. De bliver nu lavere end hidtil, for at afspejle forventningen til et grønnere energimiks i den danske energiproduktion, som i fremtiden vil bestå af mere sol og vind. Det er i princippet en god ting, at datagrundlaget bliver mere retvisende, men desværre vil de lavere værdier forstærke den fejlbehæftede lave beregning af energiforbruget til bygningens drift.

Hvis man skal lave et groft overslag, må man formode, at resultatet af ændringerne i generiske værdier og nye emissionsfaktorer tilsammen ofte vil medføre lavere resultater af LCA-beregningen, hvilket vil gøre det lettere at komme under de skærpede grænseværdier.

For Archicad brugere vil vi opdatere CO2-værdierne på byggematerialerne i den danske Template i slutningen af maj 2025, så de svarer til den nye version af bygningsreglementet.

Ny grænseværdi for klimapåvirkningen fra byggeprocessen

Som noget helt nyt skal klimaaftrykket fra byggeprocessen nu også dokumenteres og tilmed være under 1,5 kg. CO2e pr. m2 pr. år. Det er LCA-beregningens Modul A4 og A5 som skal inkluderes, hvilket omfatter transport fra produktionsstedet til byggepladsen, udledninger fra energiforbruget på byggepladsen, samt udledningerne fra bortskaffelse af byggeaffald. Det er altså kun det affald, som genereres på byggepladsen og bortskaffes inden ibrugtagelse, som indgår i Modul A4 og A5, da bortskaffelse efter nedrivelse efter 50 år allerede er medregnet i EPD-data.

Denne dokumentation kræver konkret viden om materialemængder, transportafstande, transportmidlernes drivmidler (f.eks. om de kører på diesel eller el) og mængden af byggeaffald. Det er altså et regnskab, som ikke kan laves uden at involvere entreprenøren og have dokumentation fra byggeprocessen. Man må formode, at det også er derfor, at LCA-kravene er opdelt for bygningen, som kan beregnes af rådgiverne, og byggeprocessen, som skal beregnes af entreprenøren.

BR18 er blevet udvidet med en række nye bilag med generiske værdier til brug for beregning af klimaaftrykket fra byggeprocessen, som f.eks. værdier til beregning af aftrykket fra byggeaffald, emballage og “terminalprocesser”, der bl.a. omfatter transport og montering af færdige bygningskomponenter, afsluttende installation og justering af tekniske installationer, overfladebehandling, indregulering, funktionstest, slutrengøring og klargøring til aflevering til bygherre.

DesignLCA kan ikke bruges til at beregne klima-aftrykket til transport og byggeprocessen, men det er muligt at lægge en procentsats til LCA-beregningen for at gøre plads til denne del af beregningen. Hvis man har beregnet det præcise klimaaftryk fra Modul A4 og A5, kan det også tilføjes beregningen i DesignLCA. Som noget nyt i DesignLCA 6.0, kan man selv tilføje og navngive nye linjer i LCA-beregningen til brug for dele af LCA-beregningen, som er udregnet i andre programmer.

LÆS OGSÅ: Er dine data sikre i skyen?

Fremtidige perspektiver

De nye klimakrav i BR18 omfatter allerede de forventede stramninger i 2027 og 2029, men der vil i de mellemliggende perioder pågå et arbejde, som har til formål at justere disse stramninger. Det kan f.eks. være ved at inkludere flere moduler af LCA-standarden, at justere de generiske værdier, at få mere retvisende beregninger af klimaaftrykket fra det faktiske energiforbrug til bygningens drift eller de faktiske udledninger fra genanvendte bygningsmaterialer. Det vil også give mening, at lave incitament-stukturer, som gør det attraktivt at benytte produkt- og projekt-specifikke data frem for generiske værdier, hvilket vil honorere grønne designændringer.

Jo flere faser der medtages og jo mere præcise data vi benytter, jo mere retvisende bliver LCA-beregningen. Hermed bliver de udledningsreduktioner beregningerne medfører reelle reduktioner og ikke bare skrivebordsarbejde.

Dette er tredje og sidste del af artiklen om de kommende klimakrav – du kan læse hele artiklen på GRAPHISOFT Center Danmarks hjemmeside.