23948sdkhjf

A/S Julius Nielsen & Søn: Bestyrelsesformand overtager alle aktier.

| Medlemsnyhed | Indrykket af A/S Julius Nielsen & Søn

En måned efter, at René Kjærsgaard-Nielsen fratrådte som administrerende direktør for at tiltræde som bestyrelsesformand i A/S Julius Nielsen & Søn, har han købt alle aktier i virksomheden.

 

”Lad mig starte med at slå fast, at dette ingen betydning har for min beslutning om ikke at deltage i den daglige drift. Det vil også under det ændrede ejerforhold være Søren Thunø Hansen, der står for den daglige ledelse af virksomheden, med alt hvad der dertil hører. Vi har arbejdet sammen i 4 år, så jeg føler mig rimeligt sikker på, at det samarbejde og den direkte kommunikation, vi har etableret gennem perioden, fortsætter”.

”Selvom mit hidtidige virke i A/S Julius Nielsen & Søn har kastet en kærlighed til virksomheden og faget af sig, er der ikke tale om en blind investering i noget, der så kunne karakteriseres som en ”fodboldaktie”, købt med hjertet. Det er en investering, baseret på mine forventninger om en fortsat lys fremtid for virksomheden.”

”I den tidligere ejerkreds har vi i nogen tid diskuteret videreførelse af ejerskabet, da vi næsten alle har nået en pensionsmoden alder – nogle endda allerede med en slutdato for aktivt engagement i virksomhedens drift - hvorfor flere af ejerne derfor gerne så virksomheden overtaget af andre, så værdierne kunne blive udbetalt for at forsøde pensionisttilværelsen”

”Så enten skulle vi nu finde en ekstern køber eller en model for et internt økonomisk generationsskifte, der kunne realiseres relativt hurtigt”

”Virksomheden har en lang historie for at videreføre ejerskabet til eksisterende medarbejdere ved generationsskifter, men den proces, der for nogle år siden var igangsat, måtte skrinlægges, da vi restrukturerede og re-kapitaliserede for nogle år siden”.

”Medens jeg gik i gang med det konkrete arbejde med videreførelse af ejerskabet, opstod den idé, at en mulig løsning kunne være, at jeg blev eneejer af virksomheden. Så kunne de øvrige ejere få frigivet sine værdier, og der ville være god tid til at arbejde med det fremtidige ejerskab. Og det ville give friere tøjler i forbindelse med den flytning af virksomheden, der er forestående”.

”Så jeg forelagde planerne for de øvrige ejere og fremsatte et konkret tilbud. Resultatet heraf er så det, vi ser i dag”.

På vegne af de udtrædende aktionærer siger Bjarne Kjær: ”Vi har ved gennemførelse af salget til René sikret os, at virksomheden er i gode hænder og videreføres i den ånd og med den respekt for det gode håndværk, der har kendetegnet os gennem hele virksomhedens eksistens. Samtidigt sikres mulighederne for, at der tages de nødvendige skridt til en fortsat udvikling, herunder også investeringer i teknologi og maskinpark, når etableringen på en ny adresse sker i løbet af 2017.”

”Jeg glæder mig til sammen med firmaets dygtige medarbejdere at videreudvikle virksomheden med vækst til følge og føje år til de forgangne 142 år” slutter René Kjærsgaard-Nielsen.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
A/S Julius Nielsen & Søn

Markstykkevej 16
2610 Rødovre
Danmark
A/S Julius Nielsen & Søn

Send til en kollega

0.125