Dette er fortsættelsen af interviewet med Kasper Lorentzen og Emil Skaarup Schmidt fra Atelier Lorentzen Langkilde. Du kan læse første del her og anden del her →  

Nyt museum og besøgscenter i Hamar, Norge 

ALLs tilgang er også synlig i vinderprojektet for Domkirkeodden i Hamar, Norge, som er et af tegnestuens større projekter. Det nye museum og besøgscenter får det meste ud af det naturskønne område, det er placeret i.  Domkirkeodden bliver et museum med cafe, restaurant, bibliotek/arkiv, skoletjeneste og administration af områdets andre museer og bygninger. 

Besøgscenteret er godt eksempel på Atelier Lorentzen Langkildes tilgang til bæredygtighed og ansvar. Det er et projekt med en meget høj andel af træ over jorden, med et grønt tag med sin helt egen biotop på toppen. Arkivet under terræn har meget høje krav til indeklimaet, som mere eller mindre dikterer en betonkonstruktion, men med lokale materialer indstøbt for at minimere klimaaftrykket. Energien til bygningens drift kommer fra energibrønde med varmevekslere og grøn strøm fra vandkraft.

Projektet har en helt særlig bæredygtighedsstrategi udarbejdet af SWECO, som bygherren har anvendt fremfor de gængse certificeringer som DGNB, LEED og BREAM. Projektet er placeret mellem gamle bygninger, så bæredygtighed i dette projekt handler i høj grad at bygge noget, som holder lige så længe som områdets eksisterende bygninger. Projektets succesen er måske et resultat af at have en lille lokal bygherrerådgiver, som har mod på at lave utraditionelle løsninger kombineret med at der i Norge ofte er stor tillid til, at arkitekten – også fra en mindre tegnestue – kan håndtere store komplekse projekter. 

Domkirkeodden er det mest gennemarbejdede BIM-projekt i tegnestuens historie

Emil Skaarup Schmidt er arkitekt og har deltaget i projekteringen af besøgscenteret. Han forklarer, hvordan BIM som arbejdsmetode har BIM været en stor hjælp til at løse det komplekse projekt, på trods af de mange ændringer:

“I vores revideringer har vi kunne bruge meget af det som var tegnet i forvejen og blot tilrette projektet til den nye virkelig. Projektet er komplekst og indebærer en omfattende tværfaglig koordinering med udveksling af IFC. Heldigvis er det let at arbejde med IFC i Archicad, hvilket gør det lettere at undgå fysiske møder. Når man mødes online, er det nemt at dele 3D-modellen i Archicad direkte på mødet, afprøve ændringsforslag og trække tegninger ud undervejs,” forklarer Emil.  

Det er vigtigt for tegnestuens partnere, at de kan deltage aktivt og tegne med på projekterne, både i Archicad, AutoCAD og Sketchup, samt håndskitser og fysiske modeller. Dette blev konkretiseret midt i vores samtale, da Kasper Lorentzen rejser sig for at skære en skumklods til, da taget mangler på den model vi har mellem os. På en mindre tegnestue, skal medarbejderne være mere alsidige end på større tegnestuer, men alligevel breder brugen af BIM sig på projekterne, og Kasper fortæller, at de ser frem til snart også at skitsere i Archicad, frem for AutoCAD og Sketchup. 

BIM skal have en positiv indvirkning på bundlinjen

På mindre tegnestuer, som fokuserer på kreativitet, koncept, konkurrencer og en fortsat skitsering gennem projekteringen, kan det være svært at finde et digitalt workflow, som sikrer effektivitet på tværs af projekter, faser og medarbejdere. Det bliver blot forstærket, når der også er et mindre team med en relativ stor andel af internationale praktikanter,

Derfor er det vigtigt, at BIM giver et plus på bundlinjen. Her er Emil Skaarup Schmidt ikke et sekund i tvivl om fordelene ved BIM og Archicad: “Man kan meget hurtigere se arkitektur i Archicad end i Revit. Alene det medfører en stor glæde. Og hvis man har prøvet at opstille parametre for et vindue i Revit, kan man som arkitekt tydeligt mærke, at tænkningen er mere rigtig i Archicad.”  

Kasper samstemmer og fortsætter, hvor Emil slap. “For os handler det om at indtænke BIM allerede i de tidlige skitseringsfaser. Inden vi besluttede os for Archicad testede vi Autodesks Forma og besluttede os for, at det ikke var den vej vi ville gå. I dag bruger vi meget tid omkring skumklodsen, for at finde ud af hvad der rigtigt i den givne kontekst. Når jeg ser, hvad Emil laver på et af vores andre projekter, går det hundrede gange hurtigere end hvad der tidligere var muligt med andre programmer. Nogle ting er langt hurtigere med BIM, mens andre projekter og i andre faser er 3D-modellering, bestemt ikke det, som vinder en konkurrence."

Måske er det vigtigste for at udvikle de bedste arkitektoniske løsninger, at værktøjer og teknologi falder lidt i baggrunden.

“Vi bruger ikke længere tid på at løse tekniske problemer. I stedet kan vi nu bruge tiden på formgivning og på at finde de helt rigtige arkitektoniske løsninger. Vi kan lynhurtigt skitsere nye løsningsforslag og sende dem videre til vores samarbejdspartnere. Nogle dage er der naturligvis, noget som ikke virker, hvilket udelukkende lægger mærke til, da det netop altid plejer at fungere problemfrit. Selv mere tekniske udfordringer, som at opsætte BIMcloud på vores server, klarer vi ved bare at prøve os frem,” forklarer Emil og understreger tegnestuens Pippi-inspiration. 

“Men det tager jo tid at tegne. Vi tegner det samme igen og igen og optimerer ting. Det sværeste er at få alle fag koordineret til at understøtte samme vision. Det kræver samarbejde og effektiv projektledelse. Når det er fraværende lider alt, hvilket understreger, at den menneskelige faktor er altafgørende. Vi har et ønske om at projektere meget langt, men rammer nogle gange en grænse for, hvor mange penge vi kan få at tegne for. Så vi er meget glade for de projekter, hvor der er ressourcer til og ambitioner om at vi som arkitekter er med fra start til slut,” fortæller Kasper. 

Visualisering af visioner

For en konceptuel konkurrence-tegnestue fylder arbejdet med visualisering meget. “Vores workflow på visualisering har ændret sig markant de sidste 3 år. Vores processer er blevet meget hurtigere i takt med at nye teknologier fra spilindustrien har spredt sig til vores verden. Nu modellerer vi hele den verden vi vil illustrere, hvor vi tidligere lavede foto collage. "I dag kan vi vise projektet fra alle vinkler, frem for at Photoshoppe ovenpå et af de 3 fotografier, der er taget på stedet,” fortæller Emil, og lader Kasper uddybe vigtigheden af at kommunikere ved hjælp af billeder. 

“Det handler ofte om at lave en komposition, der får den helt rigtige fortælling frem. Vi er optaget af de samme ting, som en god pressefotograf er optaget af, nemlig at formidle den helt rigtige historie til mange forskellige modtagere. Når vi skal præsentere vores projekter, forstår nogle af modtagerne ikke et billede, mens et billede er det eneste, andre forstår. Billeder er i høj grad et afgørende parameter i konkurrencer. Jeg har altid set på visualisering som en proces og mener at der er mange færdigheder som skal mestres for at komponere et billede, der formidler det rigtige budskab. Det står i kontrast til meget af hvad man ser på sociale medier og det AI kan generere. Men omvendt kan AI være et rigtig godt redskab til den kreative proces, uden at i første omgang behøver at tænke på at lave det helt rigtige billede. Visualisering er et håndværk, som skal understøtte udformningen af god arkitektur fra skitse til realisering. Nogle gange handler det om at vise mindre og lade nysgerrigheden leve.”

Netop kunstig intelligens er en teknologi, der endnu ikke har bevist sit værd, mener Emil, som gerne ser en bedre udnyttelse af AI:

“Jeg savner, at AI udarbejder dokumentationen i forbindelse med projekteringen. Det kunne for eksempel være at sikre, at Layouts ser rigtige ud og kvalitetssikring modelleringen er korrekt. Visualisering er jo en sjov opgave for arkitekten, som er afgørende for udarbejdelsen af den endelige formgivning, så det er jo ikke den del af vores arbejde, AI skal automatisere. På den måde risikerer vi at gøre hinanden dummere til de kreative arbejdsgange. Vi skulle gerne have computeren til at overtage det tekniske i stedet.” 

Men det in mente, ser det ikke ud til, at vi skal være bange for, at computerne og robotterne overtager arkitekternes arbejde lige med det samme. Derimod er det vigtigt at have en nuanceret og gennemtænkt tilgang til faget – og ikke mindst tro på sig selv og den værdiskabelse som arkitekter bidrager med, når de udformer de fysiske rammer for vores hverdags- og arbejdsliv. 

Det træder tydeligt frem i den interessante samtale med Atelier Lorentzen Langkilde, hvor emner falder på alt fra skulpturer, destinationer, ansvar, BIM og AI. 

Dette er tredje og sidste del af interviewet med Atelier Lorentzen Langkilde – du kan læse hele interviewet på GRAPHISOFT Center Danmarks hjemmeside, du rammer her →