23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvordan kan vi sikre os imod det vand, der skader vores byer?

Øget fokus på klimatilpasning i byerne stiller krav til landskabsarkitekter, rådgivere, byplanlæggere og andre, der arbejder med vand og klimatilpasning. 

Hvordan kan vi sikre os selv imod det vand, der skader vores byer, og hvordan kan vi i fremtiden omstille vores byggeri og samfund til at leve sammen med vandet på vandets præmisser?

På Building Greens årlige klimatilpasningskonference Build for Water den 10.-11. december kan du høre om spændende projekter, der aktivt arbejder med, hvordan vi kan sikre os mod det vand, der skader vores byer. Du kan for eksempel høre om Grønningen i København Nordvest, der har indtænkt naturbaserede løsninger, og planerne for Vesterbro Torv i Aarhus, der skal omdannes fra trafikalt knudepunkt til blå-grønt byrum og skybrudskorridor. 

Kampen om pladsen i byen – fra trafikalt knudepunkt til blå-grønt byrum og skybrudskorridor 

Det centrale Vesterbro Torv i Aarhus skal omdannes fra trafikalt knudepunkt til et rekreativt byrum. Ønsket har været at skabe et blå-grønt byrum, som har en nøglefunktion i klimatilpasningen af hele området og gaderne omkring torvet, og samtidig skal projektet bidrage til rensning af regnvand, før det udledes til Aarhus Å. Mange modstridende interesser skal håndteres og tilgodeses, og det har været nødvendigt at indtænke store dele af oplandet for at opfylde målsætningen om, at klimasikre området for op til en 20-års regnhændelse. 

Hør Amanda Megan Smith fra COWI og Anne Hartvig Mogensen fra LYTT Architecture tale om om projektet og det tværfaglige samarbejde. 

Grønningen NV: Fra byrum til vandvenlig oase med naturbaserede løsninger

Projektet Grønningen NV – Bispeparken er udviklet i tæt dialog med beboere og lokale gennem de seneste fem år. Forandringen af området er dels sket for at håndtere øgede vandmængder, dels for at skabe et fælles lokalt mødested. På lommepladserne kan man mødes med sine naboer som i en udendørs dagligstue, og i gavlrummene kan man iagttage, hvordan vandet løber på overfladen fra de omkringliggende veje og ind i parken. 

Vær med, når projektets aktører repræsenteret ved Ann Lilja fra Københavns Kommune, Esben Ravn Iversen fra NIRAS og Bjørn Ginman fra SLA Copenhagen fortæller om processen, samarbejdet og naturbaserede løsninger. 

Kom og vær med til at sætte fokus på vandet udefra, oppefra og nedefra! 

Læs mere om konferencen og se hele programmet

Tilmeld dig Build for Water her

Building Green / Insight Events ApS
Ørnevej 18, 1.
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24240371

Send til en kollega

0.08