23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny SBi-anvisning om isoleringsmaterialer på Anvisninger.dk

Denne nye SBi-anvisning 280 har til formål at danne et detaljeret overblik over de 28 varmeisoleringsmaterialer, der på nuværende tidspunkt er på det danske marked, dels ved at beskrive væsentlige egenskaber, dels hvordan materialerne kan anvendes i udvalgte bygningsdele.

Først behandler anvisningen emnerne dokumentation og egenskaber for varmeisoleringsmaterialer som helhed for at lette sammenligningen på tværs af materialetyper. Det omfatter bl.a. deklarering og CE-mærkning, varmeledningsevne, brandtekniske egenskaber, fugttekniske egenskaber og bæreevne. Andre forhold af betydning for anvendelse af materialer til varmeisolering af bygninger, som livscyklusvurdering, tilsætningsstoffer og arbejdsmiljø, behandles også. Derefter beskrives 28 forskellige varmeisoleringsmaterialer hver for sig, med fokus på egenskaber og typisk anvendelse.

Anvisningen beskriver funktionskrav til ydervægge, terrændæk og tag, med særlig fokus på, hvad man skal være opmærksom på ved anvendelse af materialer til varmeisolering, og eksempler på udformninger, der lever op til disse krav. Den viser også eksempler på forskellige konstruktioners klimapåvirkning, for at illustrere, hvilken betydning valget af materialer har for en given bygningsdel ved en livscyklusvurdering. Afslutningsvis giver anvisningen eksempler på efterisolering af muret etagebyggeri.

Anvisningen kan anvendes af:
- Projekterende og udførende i byggebranchen
- Professionelle bygherrer
- Bygningsmyndigheder
- Producenter og leverandører af isoleringsmaterialer
- Anvisningen kan også anvendes i undervisningsøjemed

Denne nye anvisning er skrevet af Ernst Jan de Place Hansen, Birgit Rasmussen, Freja Nygaard Rasmussen, Guangli Du, Helle Vibeke Andersen, Jørgen Rose, Martin Morelli, Nickolaj Feldt-Jensen, Tessa Kvist Hansen, Marie Frederiksen, Niels Hadrup og Jørgen Munch-Andersen. Alle forfattere har en forsker baggrund.

Læs mere og find anvisningen her: Anvisninger.dk
Test og se læseprøven på SBi-anvisning 280 her

Hvis du ønsker adgang til hele anvisningen kan du oprette et PRO abonnement her:  https://www.anvisninger.dk/oprettelse/opret-abonnement Du kan også oprette dig via vores kampagne hvor du kan få et PRO abonnement resten af året gratis, hvis du tilmelder dig inden 1. januar 2025. Det kan du gøre via kampagnen her: https://www.anvisninger.dk/kampagne/ny-til-pro-2026

Anvisninger.dk
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29102384

Kontaktperson

KS
Kristoffer Soelberg
Kommunkationschef
krso@build.aau.dk

Send til en kollega

0.094