23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SYSTRA Danmark vinder opgave om fornyelse af kørestrømsanlæg mellem Østerport og Holte

Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi har vundet en opgave om fornyelse af kørestrømsanlægget mellem Østerport og Holte for Banedanmark. Projektet omfatter en fuldstændig renovering af kørestrømsanlægget på den travle strækning, som skal sikre en mere stabil og pålidelig S-banedrift i fremtiden.

Projektets omfang

Projektet indebærer en total fornyelse af kørestrømsanlægget over ca. 33 sporkilometer på hovedstrækningen af S-togslinje A mellem Østerport og Holte.

Projektet planlægges udført i to entrepriser og i SYSTRA Danmark skal vi stå for detailprojekteringen af anlægget samt udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Det er et kærkomment gensyn, da vi tilbage i 2016 afsluttede programfasen, hvor hoveddesignet af det nye kørestrømsanlæg blev udarbejdet.

Projektet er så småt startet op og forventes afsluttet i 2029, hvor strækningen er fuldt opgraderet og klar til drift på nyt køreledningsanlæg.

Trafikeret bane stiller krav til planlægning og udførsel

Ombygningen af de 33 km kørestrømsanlæg skal udføres på en meget trafikeret bane, hvilket stiller store krav til planlægningen og udførelsen. Derfor anvender vi vores intuitive projekteringsværktøj MSCATS, som er blevet anvendt til gennemførelse af SYSTRA’s køreledningsprojekter gennem mere end 25 år.

- Jeg har selv været med til at udvikle MSCATS i sin tid, og det er et værktøj som er tilpasset for at levere netop denne type projekt. Derudover har vi stor erfaring med S-banen generelt og heriblandt også den udbudte strækning Østerport – Holte, hvor vi har udarbejdet definitions- og programfasen, - fortæller Jesper Henrichsen, afdelingschef i Kørestrøm & Føringsveje i SYSTRA Danmark

Udover fornyelsesstrækningen arbejder vi pt også på sporfornyelsesprojektet Svanemøllen – Hillerød og har tidligere udført fornyelse af omformerstationen ved Svanemøllen, som grænser op til strækningen på Østerport – Holte. Begge dele med Banedanmark som kunde.

I SYSTRA Danmark ser vi frem til at fortsætte vores gode samarbejde med Banedanmark og glæder os over at være med til at styrke jernbanenettet i Danmark og sikre en fremtidssikret infrastruktur til gavn for passagererne.

SYSTRA Danmark A/S
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26048494

Kontaktperson

Jesper Henrichsen
Afdelingsleder i Kørestrøm & Føringsveje
+45 52519444 jhenrichsen@systra.com

Send til en kollega

0.062