Annonce
Styrk dine kompetencer indenfor LCA i byggeriet
Kurset henvender sig til dig, der vil opnå kompetencer indenfor livscyklusvurderinger i byggeriet.
Med kurset opbygger du viden, færdigheder og kompetencer indenfor livscyklusvurderinger i byggeriet. Kurset udbydes af forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed, som har udviklet beregningsprogrammet LCAbyg. Forskningsgruppen er en del af BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø.
Viden 🔍
- Grundlæggende forståelse for teorien bag livscykluspåvirkning (LCA) i de relevante tekniske standarder, som klimaberegningen beror på
- Grundig forståelse for de danske regler for beregning af klimapåvirkning for nybyggeri ifølge de gældende danske regler samt kendskab til tilhørende dokumenter
- Kendskab til forskellige datakilder til beregning af klimapåvirkning, herunder generiske data og miljøvaredeklarationer (EPD)
Færdigheder 🔨
- Kan anvende beregningsprogrammer for livscyklusvurdering af bygninger som fx LCAbyg
- Kan opbygge en detaljeret og struktureret LCA-model
- Kan udføre en indledende LCA med et begrænset datagrundlag til de tidlige projektfaser
- Kan inddatere og indlæse miljøvaredeklarationer (EPD’er) fra relevante kilder
- Kan identificere områder med høj klimapåvirkning i projekter og foreslå reduktionstiltag
- Kan udarbejde materiale til eftervisning af overholdelse af BR’s klimakrav ift. bl.a. byggemyndigheder
Kompetencer 🤚
- Kan selvstændigt udføre klimaberegninger af nybyggeri i henhold til BR
- Kan redegøre for resultater af en klimaberegning
- Kan reflektere kritisk over metode og data i beregningen med hensyn til usikkerhed i resultatet
Læs mere om kurset via linket her: Kursus, LCA i byggeriet