23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Konstruktion i CLT

Konstruktioner med krydslamineret træ, kendt som CLT, repræsenterer en banebrydende tilgang inden for moderne bygningsdesign og konstruktion.

CLT Denmark har fået et gennembrud sent i Danmark, men i i løbet af de seneste fem år har også den danske byggesektor taget det klimavenlige alternativ til beton og stål til sig.

CLT er et avanceret materiale, lavet på en simpel måde. Det består af flere lag massivt træ, der er limet sammen krydsvis i forskellige retninger. Det giver CLT en imponerende styrke og stabilitet, og gør den stærk nok til at anvende i opførelsen af store bygninger og strukturer, fortæller direktør Per Thomas Dahl, der har opbygget CLT-Denmark med et travlt og effektivt salgs- og projekteringsteam på mere end 10 mand i Danmark.

Soliditet, styrke og stabilitet

Konstruktionen af CLT begynder med udvælgelsen af nøje udvalgte træplanker, der er underkastet en omhyggelig tørringsproces for at opnå den ønskede fugtighedsprocent. Disse planker arrangeres i lag, hvor fibrene i hvert lag er orienteret i en vinkel på 90 grader i forhold til de omkringliggende lag. Limning af lagene udføres ved hjælp af miljøgodkendt kvalitetslim, der sikrer en stærk og sammenhængende struktur.

- Resultatet er en CLT-plade med en imponerende styrke gennem kombinationen af træets naturlige holdbarhed og limens styrke. Den krydsede fiberretning gør CLT modstandsdygtig over for deformationer, og gør det muligt at absorbere belastninger fra forskellige retninger, fastslår Per Thomas Dahl.

Højt, lavt – stort og småt

CLT Denmark har i dag opnået erfaringer med byggeri i CLT til alle former for byggeri fra mindre boliger til højhuse og store kommercielle bygninger.

- Fordelene er mere end styrke. Det er et forholdsvis let materiale, som muliggør et hurtigere og mere omkostningseffektiv byggeri. Samtidig reduceres miljøpåvirkningen, da træ er et fornybart materiale, og processen med at fremstille CLT kræver mindre energi sammenlignet med traditionelle byggematerialer som beton og stål, siger Per Thomas Dahl og understreger, at konstruktioner af CLT ikke blot er en teknologiske landvinding, men også en bæredygtig tilgang til bygningsindustrien.

CLT Denmark A/S
Meterbuen 3
2740 Skovlunde
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40845577

Kontaktperson

ANDREAS JUUL LARSEN
Projekteringschef,
+45 2868 2425 ajl@clt-denmark.dk

Send til en kollega

0.266