23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fagleder til spor- og anlægsopgaver i stor international organisation

Er du klar til at sætte din tekniske faglighed og erfaring med baneprojekter i spil i en rolle, hvor du får tæt kundekontakt? Så slut dig til SYSTRA Danmark – her er mulighederne mange – også uden for Danmark.

”Vi har gang i nogle virkelig spændende projekter, og så er vi nu en del af SYSTRA, der med base i Frankrig er blandt verdens største rådgivere. Så vi kan tilbyde dig masser af udfordringer og udviklingsmuligheder, også internationalt." - Fortæller afdelingschef i Spor og Landmåling Peter Lassen Skrubbeltrang.

Velkommen til Spor & Landmåling
SYSTRAs centralt placerede kontorer i København eller Aarhus kan du se frem til at blive en del af et tæt og fasttømret team bestående af +20 gode kolleger. Sammen arbejder vi med spor- og anlægsopgaver inden for jernbaneområdet – både nybygningsopgaver og sporfornyelse af eksisterende jernbaner, som fx ny bane over Vestfyn, kapacitets- og hastighedsudvidelse ved Ringsted, Metro, Femern for bl.a. DSB og Lokalbaner.

Sæt din erfaring i spil og tag teknisk fagsansvar
Som fagleder er du typisk tilknyttet 1-2 større projekter ad gangen. Det kan både være på totalrådgivninger eller bygherrerådgivninger, men det kan også være, at du i perioder assisterer på mindre projekter.

Uanset hvilket projekt, du er en del af, træder du ind i en teknisk rolle, hvor du sammen med projekteringsleder og projektlederen varetager fagledelsen for spor og er i tæt kontakt med kunden, der både kan være bygherrer og entreprenører. Dermed kan du se frem til en hverdag, hvor du:

  • koordinerer dit projekteringsteam inden for spor (eventuelt også jord)
  • deltager i projektopfølgningsmøder med bygherrer og entreprenører
  • koordinerer grænseflader med afvanding, broer og konstruktioner, kørestrøm mv samt kvalitetssikring og ændringshåndtering
  • sikrer, at der leveres som aftalt i tidsplanen med fokus på overholdelse af aftalt kvalitet og økonomi.

Bliv en del af et godt socialt miljø og få masser af nye muligheder
Fra det øjeblik du træder gennem døren, vil du mærke, at vi er klar til at tage godt imod dig. Her er gode forhold og fokus på trivsel og efteruddannelse.

Mange af dine nye kolleger har været her i rigtig mange år, så ancienniteten er lige så høj som vores exceptionelle faglighed. Og så har kulturen et internationalt islæt, og vi samarbejder med øvrige SYSTRA-enheder. Du har også mulighed for at tage med på studieture hvert andet år, hvor afdelingen bl.a. har været i Milano, Dublin og Madrid. Derudover har vi stor fleksibilitet i hverdagen, hvor der også er mulighed for hjemmearbejdsdage.

Solid erfaring med baneprojekter og klar til nye udfordringer?
Vi er åbne for din uddannelsesmæssige baggrund; formentlig er du ingeniør eller civilingeniør, men det kan også være noget helt andet.

Det vigtigste er, at du har massiv erfaring inden for jernbaneområdet, er struktureret i din fremgangsmåde og hurtig til at skabe overblik. Og med dine stærke kommunikations- og koordineringsevner sikrer du, at der løbende følges op, og at alt gennemføres efter planen.

Derover forestiller vi os, at du:

  • har solid erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med baneprojekter
  • har teknisk flair og gerne erfaring med ProjectWise og MS Project

har kendskab til risikostyring og tværfaglig koordinering mellem forskellige fagområder.
 
Lyder det som noget for dig?
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket i jobopslaget.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Spor & Landmåling Peter Lassen Skrubbeltrang på: +45 5251 9114, gruppeleder i København: Mette Jensen på +45 5251 9473 eller gruppeleder i Århus: Birgitte Haugaard på +45 5251 9807.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Om SYSTRA
SYSTRA er en international konsulentvirksomhed, og vi er førende inden for design, planlægning og udførelse af løsninger inden for infrastruktur som jernbaner, vej, letbaner og metro samt forsyning, miljø og vand, projektledelse og digitale. SYSTRA blev grundlagt i 1957 og har omkring 10.000 medarbejdere i 80 lande. Vi har mere end 1000 medarbejdere i Norden.

I SYSTRA Danmark er vi ca. 350 projektledere, rådgivere og specialister, som siden 2007 har arbejdet for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund. Vi har lokale kontorer i København, Albertslund, Aarhus, Esbjerg og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital.

SYSTRA Danmark A/S
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26048494
P nummer: 1003417022

Kontaktperson

Peter Skrubbeltrang
Afdelingsleder
+45 52519114 pskrubbeltrang@systra.com

Send til en kollega

0.093