Myretæt specialdør til farmaceutisk produktion
Specielle behov kalder på unikke løsninger! Denne flotte dør er meget mere, end hvad man kan se med det blotte øje.
DAN-doors blev spurgt, om vi kunne udvikle en myretæt specialdør.
Kunden er aktør i medicinalindustrien og havde disse krav til en specialudviklet dørløsning til deres famaceutiske produktionsfaciliteter:
- Døren skulle være en hygiejnedør
- Den skulle være myretæt, så de kom problemet med myrer og andre små skadedyr til livs
- Det skulle være en sikkerhedsdør/nødudgangsdør, som kun skulle bruges i tilfælde af rømning af bygningen
- Den skulle kunne integreres visuelt diskret med resten af bygningen
Resultatet af samarbejdet blev denne eksklusive sikkerheds- og hygiejnedør.
Indvendigt er døren udstyret med hygiejnetætninger og udvendigt har den et patenteret pakningssystem, der effektivt forhindrer myrer og små skadedyr i at trænge ind i bygningen.
Myredøren er produceret i rustfrit stål af høj kvalitet, og både materialerne og dørens konstruktion sikrer en forventet levetid på 50 år eller mere.
Kunden havde også en række ønsker til dørens æstetiske udtryk. Døren er beklædt med regnzink på ydersiden og opdelt i felter, der matcher bygningens facadeplader – alt sammen for at sikre en diskret integration med resten af bygningen.
DAN-doors har leveret omkring 100 af disse døre til vores kunde, og vi er i al ydmyghed stolte af det resultat, vi i fællesskab har opnået med denne løsning.
Flere af DAN-doors' løsninger er startet med et behov hos vores kunder og skabt i tæt dialog med dem, så den endelige løsning levede op til de krav og ønsker, de havde.
Har I også nogle særlige krav til jeres bygning?
I er meget velkomne til at kontakte vores salgsafdeling for at høre, hvad mulighederne er.
Vi har mere end 40 års erfaring med udvikling af dørløsninger, og vi er specialister i at løse opgaver, der synes umulige.
Kontakt DAN-doors:
Mail: dd@dan-doors.dk
Tel: 87 93 87 00
Se flere cases på vores hjemmeside: Cases